Hvad er Harmony NIPT?
Kort svar: Harmony NIPT er en blodprøve fra uge 10+0 der screener for trisomi 21 (Downs syndrom), trisomi 18 og trisomi 13. Kønsbestemmelse er inkluderet. Det er screening, ikke diagnose. Svar typisk 4–5 hverdage. Vi ringer dig op med svaret og sender det officielt via e-Boks. Pris: 4.400 kr. – ingen henvisning nødvendig.
Se alle NIPT-tests og priser: NIPT overblik – Harmony fra 4.100 kr. og EVITA fra 14.500 kr. →
Harmony NIPT er en screeningtest, der estimerer risikoen for udvalgte kromosomafvigelser hos fosteret ud fra en blodprøve fra den gravide.
Testen giver en risikovurdering – ikke en endelig diagnose. Ved “høj risiko” vil man typisk blive tilbudt opfølgende diagnostik i det offentlige, for eksempel moderkageprøve eller fostervandsprøve. Læs mere om hvad NIPT er →
Hvad tester Harmony for?
Harmony kan bruges ved både graviditet med ét foster og ved tvillinger. Tabellen nedenfor viser hvad testen typisk omfatter hos os.
| Det tester Harmony for | Harmony – ét foster | Harmony – tvillinger |
|---|---|---|
| Trisomi 21 (Downs syndrom) | ✓ | ✓ |
| Trisomi 18 (Edwards syndrom) | ✓ | ✓ |
| Trisomi 13 (Patau syndrom) | ✓ | ✓ |
| Fosters køn Inkluderet uden ekstra betaling, hvis I ønsker det | Inkl. | Inkl. |
| Kønskromosomafvigelser fx Turner, Klinefelter, Trippel X og XYY | ✓ | — |
| DiGeorge / 22q11.2 Tilvalg på Harmony ved ét foster | +900 kr. | — |
Trisomi 21 (Downs syndrom)
Trisomi 18 (Edwards syndrom)
Trisomi 13 (Patau syndrom)
Fosters køn
Inkluderet uden ekstra betaling, hvis I ønsker det.
Kønskromosomafvigelser
fx Turner, Klinefelter, Trippel X og XYY.
DiGeorge / 22q11.2
Tilvalg på Harmony ved ét foster.
Harmony kan tages fra uge 10+0. Ved tvillingegraviditet dækker testen fortsat trisomi 21, 18 og 13 samt fosters køn. Kønskromosomafvigelser og 22q11.2 / DiGeorge er kun valideret ved graviditet med ét foster.
Venter I tvillinger? Harmony tvilling – NIPT ved tvillingegraviditet →
Hvad betyder høj risiko? Læs om hvad “høj risiko” betyder ved NIPT →
Hvad koster Harmony NIPT?
Harmony NIPT koster 4.400 kr. Hos tidligere scannede kunder er prisen 4.100 kr. Prisen omfatter konsultation, blodprøve og vejledning i forbindelse med forløbet.
Hvordan foregår Harmony NIPT?
- Book tid eller bliv ringet op
Du kan enten booke direkte her: Book Harmony NIPT
eller udfylde vores kontaktformular – så ringer en af vores jordemødre til dig og gennemgår det hele med dig. - Konsultation hos os
- Vi gennemgår forløbet og besvarer dine spørgsmål
- Du udfylder samtykkeerklæring
- Scanning for at sikre korrekt graviditetslængde
- Blodprøve til analysen
- Svar på din test – typisk inden for 4–5 hverdage Læs om svartider →
- Vi ringer dig op med svaret
- Du får også en skriftlig rapport i e-Boks
- Opfølgning
Hvis du har spørgsmål – eller hvis svaret kræver videre afklaring – hjælper vi dig trygt videre.
Læs mere om præcision og begrænsninger: Hvor sikker er NIPT? →
Hvor foregår Harmony NIPT?
Vi tilbyder Harmony NIPT i København og Hillerød – mange kunder kommer fra hele Nordsjælland.
Harmony NIPT
Fra uge 10+0
Pris: 4.400 kr.
4.100 kr., hvis du tidligere er scannet eller har fået NIPT hos os.
🌿 Jordemoderens råd
For rigtig mange skaber en NIPT test lige den ro de har brug for i graviditeten. Mange spørger om det er nødvendigt, og om vi synes man skal få lavet en NIPT test. Det har vi ikke en holdning til. Vi forstår at der kan være forskellige bevæggrunde til at vælge det til, og synes at det er rigtig dejligt at kunne tilbyde. Samtidig støtter vi op om det eksisterende offentlige tilbud og ved at du vil blive tilbudt udvidede undersøgelser, hvis der opstår nogen tvivl om alt er ok undervejs i graviditeten.
Med al screening er det vigtigt at spørge sig selv om man vil handle på et afvigende fund, derfor sætter alle screeninger ofte mange eksistentielle tanke i gang.
— Solveig, Praksisjordemoder
Ofte stillede spørgsmål
Harmony er en screeningtest, der beregner risikoen for udvalgte kromosomafvigelser. Den kan ikke stille en endelig diagnose. Ved høj risiko anbefales en diagnostisk test som moderkageprøve (CVS) eller fostervandsprøve, der kan give et endeligt svar.
Harmony har meget høj sensitivitet og specificitet for trisomi 21, 18 og 13. Ingen screeningtest er dog 100 %, og resultatet skal altid vurderes i klinisk sammenhæng.
Ja. Kønsbestemmelse er inkluderet uden ekstra omkostning og kan oplyses, hvis I ønsker det.
Harmony kan tages fra graviditetsuge 10+0.
De fleste svar foreligger inden for 4–5 hverdage. Svartiden kan variere afhængigt af laboratoriet og helligdage.
Ja. Harmony kræver kun en blodprøve fra den gravide og indebærer ingen risiko for fosteret.
Viden om NIPT
Tests & priser
Forstå NIPT
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.



