Hvem er vi?
Hos Lægerne på Strøget opdagede lægerne Birgitte Bibow og Alexander Tetzlaff tidligt hvad der sker, når jordemødre og læger arbejder tæt sammen. Den tværfaglighed — det at jordemødre og læger kan tale sammen, sparre og handle hurtigt — gør en reel forskel for kvinder og familier. Jordemødrenes særlige faglighed indenfor familiedannelse er et helt unikt afsæt for at videreudvikle kompetencerne til nærliggende områder i kvindelivet som for eksempel gynækologi og prævention og småbørn.
Det var den erfaring der dannede grundlaget for Praksisjordemoder: at autoriseret jordemoderfaglig hjælp skal være tilgængelig uden ventelister og bureaukrati, tæt på hvor folk bor — og altid med en speciallæge i almen praksis inden for rækkevidde.
I dag er vi et team af autoriserede jordemødre med erfaring fra fødegange, barselsgange, fødemodtagelse, jordemoderkonsultationer, fertilitetsklinikker, gynækologisk speciallægepraksis og ultralydsscanning. Vi arbejder på tre lægeklinikker i København og Hillerød, og vi er stolte af den faglighed og det nærvær vi møder vores patienter med hver dag.
Hvad tror vi på?
Tid og nærvær
En scanning eller en konsultation er aldrig bare en procedure. Det er et møde. Vi sikrer altid at du får en forklaring du forstår, svarer på spørgsmål og skaber ro — uanset hvad du kommer med.
Ingen venteliste
Behovet for tryghed kan ikke vente. Derfor kan du booke direkte online og typisk få tid inden for få dage — uanset om du er tilknyttet en af vores lægeklinikker eller ej.
Faglighed i front
Vi er autoriserede jordemødre med solid erfaring fra fødegange og hospitaler. Vi bruger den nyeste teknologi og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger — fordi du fortjener en faglig vurdering du kan stole på.
Klar kommunikation
Vi taler et sprog du forstår. Hvad ser vi? Hvad betyder det? Hvad sker der nu? Du skal gå herfra med svar — ikke med flere spørgsmål end du kom med.
Tværfagligt samarbejde
Vores jordemødre arbejder side om side med lægerne på klinikkerne. Opstår der noget der kræver lægefaglig vurdering, er vi aldrig alene med det — og du er i trygge hænder hele vejen.
Åbne for alle
Du behøver ikke have din faste læge hos os for at booke tid. Vores ydelser er åbne for alle kvinder — uanset hvilken klinik du normalt benytter. En af vores jordemødre er desuden uddannet tegnsprogstolk.
Find din klinik
Vi har tre klinikker — vælg den der ligger dig bedst, og læs mere om teamet, ydelser og praktisk information.
Lægerne ved Søerne
Gothersgade 150, st. tv. · 1356 København K
★★★★★
Scanning · NIPT · Prævention · Konsultation
Se klinik, team og booking →
Centrumlægerne i Hillerød
Søndre Jernbanevej 4B 3400 Hillerød
★★★★★
Scanning · NIPT · Prævention · Konsultation
Se klinik, team og booking →
Lægerne på Strøget
Frederiksberggade 1A, 3. sal, 1459 København K
★★★★★
Scanning · NIPT · Prævention · Konsultation
Se klinik, team og booking →
🌿 Fra jordemoderen
Jeg ser sådan på det at du kommer med dit behov, om det er en undersøgelse du ønsker, nogle tanker eller spørgsmål der skal vendes, eller en procedure der skal udføres. Vi står til din rådighed, og med vores mange års erfaring og intern mulighed for sparring hjælper vi dig med det du har brug for.
Du vil blive mødt i øjenhøjde uanset hvem du kommer ind til, vi ved at mødet er vigtigt. Når det drejer sig om din sundhed skal kommunikationen være tydelig og tryg, det gør vi os umage for altid.
– Solveig, medstifter af Praksisjordemoder



