Kvinde overveje form for prævention

Hormonspiral bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger

Hormonspiral frigiver en lille mængde gestagen lokalt i livmoderen. De fleste tåler hormonspiral godt, men nogle oplever bivirkninger – især i de første måneder efter oplægning.

Typiske bivirkninger kan være:

  • Pletblødning eller uregelmæssig blødning
  • Ømhed i brysterne
  • Let hovedpine
  • Humørændringer

For mange aftager generne i løbet af de første 3–6 måneder.


Humør og hormonpåvirkning

Nogle kvinder oplever ændringer i humør, irritabilitet eller nedsat sexlyst ved hormonspiral. Reaktionen er individuel og afhænger blandt andet af hormonfølsomhed og tidligere erfaring med hormonel prævention.

Hvis du tidligere har haft udtalte hormonrelaterede gener, kan det være relevant at tale med en sundhedsprofessionel om valg af spiraltype.


Hvor længe varer bivirkninger typisk?

Uregelmæssige blødninger er almindelige i starten og stabiliserer sig ofte efter nogle måneder. Mange oplever derefter mindre blødning eller helt ophørt menstruation.

Hormonelle bivirkninger vil i de fleste tilfælde være mildere over tid. Hvis generne ikke aftager eller påvirker din trivsel væsentligt, bør du få en vurdering.


Hvornår skal jeg kontakte læge eller klinikken?

Kontakt læge eller klinik, hvis du oplever:

  • Vedvarende kraftige smerter
  • Feber
  • Kraftig blødning
  • Mistanke om at spiralen er forskudt

Disse situationer er sjældne, men bør altid vurderes.


Hvad kan hjælpe?

Milde gener i starten er almindelige og kan ofte håndteres med ro og eventuelt smertestillende medicin. En kontrol kan sikre, at spiralen ligger korrekt.

Hvis du ikke trives med hormonspiralen efter nogle måneder, kan den altid fjernes igen.


Læs mere

→ Se spiral pris
(Link: /spiral-pris/)

→ Se guide til spiral

Tilbydes hos:

Hillerød – Centrumlægerne
Gratis parkering

København – Gothersgade
Nem parkering

København – Lægerne på Strøget
Tæt på Metro

Book her!

Hormonspiral vs. kobberspiral – fordele og ulemper

Hormonspiral

Fordele
  • Meget høj præventionssikkerhed.
  • Mindsker blødning og smerter; ofte færre/ingen menstruationer.
  • Langtidsholdbar (3–8 år afhængigt af type).
  • Kan være god ved kraftige blødninger eller endometriose.
Ulemper
  • Uregelmæssige pletblødninger de første 3–6 mdr.
  • Mulige bivirkninger (akne, brystspænding, humørændringer).
  • Kræver udskiftning ved udløb.
  • Indeholder hormon – ikke for alle.

Kobberspiral

Fordele
  • Helt hormonfri.
  • Meget høj præventionssikkerhed.
  • Kan bruges som nødprævention (op til 5 døgn efter samleje).
  • Langtidsholdbar (typisk 5–10 år afhængigt af type).
Ulemper
  • Kan give kraftigere og længere menstruationer.
  • Mere menstruationssmerte hos nogle.
  • Ingen lindring ved kraftige blødninger eller endometriose.
  • Kobberallergi er muligt (sjældent).

Bemærk: Ingen spiral beskytter mod kønssygdomme. Brug kondom for at forebygge smitte.

Hormonspiral

  • Hormoner: Hormonspiraler (f.eks. Mirena, Kyleena, Liletta, Skyla) indeholder levonorgestrel, et syntetisk gestagen, som frigives langsomt. Hormonet gør cervikalslimen sej og tyk samt gør livmoderslimhinden tynd, så sædceller ikke kan bevæge sig og eventuelt befrugtning forhindres; hos nogle kvinder hæmmes ægløsningen.
  • Varighed: Virker i 3–8 år afhængigt af mærket.
  • Fordele: Mange oplever lettere eller helt bortfaldende menstruationer og færre menstruationssmerter.
  • Mulige ulemper: Fordi spiralen frigiver hormoner, kan der forekomme bivirkninger som humørsvingninger, brystspændinger eller akne.
Levonorgestrel
Mirena
8 år
52 mg
1.200–1.400 kr.
Levonorgestrel
Kyleena
5 år
19,5 mg
1.200–1.400 kr.
Levonorgestrel
Jaydess
3 år
13,5 mg
1.100–1.300 kr.
Levonorgestrel
Levosert
6 år
52 mg
900–1.100 kr.
Note: Varigheder er de godkendte (Mirena 8 år, Kyleena 5 år, Jaydess 3 år, Levosert 6 år). Priser er vejledende og kan variere.

Hormonspiral: Mulige bivirkninger

Selvom hormonspiralen generelt tåles godt, kan nogle kvinder opleve bivirkninger. Man kan skelne mellem bivirkninger lokalt i livmoderen, som typisk vil gå over når livmoderen har vænnet sig til spiralen som er:

  • Smerter ved indsættelse og kortvarigt ubehag bagefter
  • Uregelmæssige blødninger eller pletblødning

Og bivirkninger der skyldes hormonets påvirkning i resten af kroppen som kan være:

  • Nedsat humør/depression
  • Humørsvingninger
  • Nedsat sexlyst
  • Hudforandringer såsom akne, øget fedtet hud eller pigmentforandringer
Navn på spiralPris (vejledende, DK)Typiske bivirkningerSærligt velegnet til
Mirena (52 mg)ca. 1.200–1.400 kr.Pletblødning de første måneder, udebleven menstruation, brystspænding, humørsvingningerKvinder med kraftige menstruationer, kvinder der ønsker langtidsbeskyttelse (op til 8 år).
Kyleena (19,5 mg)ca. 1.200–1.400 kr.Pletblødning i starten, uregelmæssige blødninger, humørændringerYngre kvinder og kvinder der ikke har født (mindre spiral), ønskes 5 års prævention.
Jaydess (13,5 mg)ca. 1.100–1.300 kr.Ligner Kyleena, men oftere småblødninger pga. lavere hormonmængdeFørstegangsspiralanvendere, unge kvinder, kvinder der ønsker kortere varighed (3 år).
Levosert (52 mg)ca. 900–1.100 kr.Samme profil som Mirena (pletblødning, udebleven menstruation, humørændringer)Godt alternativ til Mirena, lidt billigere, men kun godkendt til 6 år.

Hvilken hormonspiral der er den rigtige, afhænger af primært af hvor kraftige ens menstruationer er. Men det er også relevant om du har psykiske sårbarheder, lider af akne og andre helbredsfaktorer. Om du har født, kan også spille en rolle.

Hvad sker der, efter du har fået lagt en spiral?

Du vil bløde en lille smule umiddelbart efter, du har fået lagt spiralen. Det er helt normalt, og småblødning kan vare op til to uger efter.
Hvis du i tiden efter spiraloplægningen oplever flere gener, end du havde forventet, må du kontakte klinikken og få en tid til at få spiralen kontrolleret.

Hvordan føles det at få lagt en spiral?

Det er meget individuelt, hvordan det føles at få lagt en spiral. Mange af de kvinder, der har fået lagt en spiral, sammenligner det med den smerte, de har ved menstruation.
Nogle synes, det føles meget ubesværet og let at få lagt en spiral, mens andre har det lidt sværere ved oplevelsen. Har du født et barn vaginalt eller fået en abort, kan det ofte være lettere af få lagt en spiral, da du drager fordel af, at livmoderhalsen har været udvidet før. Vi har efterhånden rigtig mange gode oplevelser med at lægge spiraler, også på kvinder der aldrig har været gravide, ubehaget er for langt de fleste helt overkommeligt.

Hvordan foregår det, når du skal have lagt en spiral?

Spiralen anlægges under en almindelig gynækologisk undersøgelse. Der testes altid for klamydia og gonore samt podes for bakterier i forbindelse med spiralanlæggelse. Livmoderhalsen vaskes af og din livmoder måles indvendigt. Det føles ubehageligt når livmoderen skal måles, det tager ca 10 sekunder og kan klares på en vejrtrækning. Derefter anlægges spiralen, det føles også ubehageligt som ved målingen og livmoderen reagerer ved at trække sig sammen så du får en menstruationskrampe, det tager ca 45 sekunder.

Kan jeg bruge spiral, hvis jeg aldrig har født?

ed hormonspiral varer de typisk op til 3–6 måneder, men bliver gradvist bedre Praksisjordemoder

Kan jeg blive gravid igen efter fjernelse?

Ja – fertilitet vender typisk hurtigt tilbage inden for én til tre menstruationscyklusser. Der er ikke øget risiko for infertilitet efter spiralfjernelse. Link til DSOG-guideline

Vil du vide mere?

Du kan også læse mere om vores øvrige præventionsydelser her:

→ Nødprævention med kobberspiral
→ Spiral kontrol
→ Spiral skift
→ Udtagning af spiral
→ Præventionsvejledning

Læs mere om de forskellige hormonspiraler her

Guide til hormonspiral

Fagligt gennemgået af

Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.

Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.


Cookie-indstillinger