Hjertebanken i overgangsalderen
Pludselig fornemmelse af at hjertet banker hurtigt, uregelmæssigt eller “springer et slag over” – det oplever mange kvinder i overgangsalderen. Det er ubehageligt og kan være angstprovokerende, men er i de fleste tilfælde en harmløs reaktion på hormonelle udsving og ikke et tegn på hjertesygdom.
Hvorfor sker det?
Østrogen påvirker det nervesystem der styrer kroppens automatiske funktioner – herunder hjerterytmen. Når østrogenniveauet svinger hurtigt i optakten til overgangsalderen, kan det aktivere kroppens alarmsystem og dermed give hjertebanken. Anfaldene kan optræde alene eller sammen med hedeture og angst.
Hjertebanken i denne sammenhæng er typisk kortvarig – sekunder til minutter – og forsvinder af sig selv.
Hvornår skal du til lægen?
Selv om hjertebanken oftest er ufarligt, er der situationer hvor du bør søge læge:
- Anfaldene er langvarige (mere end et par minutter)
- Du oplever brystsmerter, åndenød eller svimmelhed samtidig
- Du besvimer eller er tæt på at besvime
- Du har en kendt hjertesygdom
- Anfaldene er meget hyppige eller tiltagende
En EKG-undersøgelse kan hurtigt vise om der er noget at tage stilling til. Tal med din læge hvis du er i tvivl. Er du i tvivl om dine symptomer hænger sammen med overgangsalderen? Læs Er jeg i overgangsalderen? →
Hvad hjælper?
Hormonbehandling reducerer hormonelle udsving og kan mindske anfaldene markant. Stressreduktion, begrænsning af koffein og alkohol og regelmæssig motion er desuden alle faktorer der kan dæmpe hjertebanken. Læs mere om behandlingsmuligheder → eller om er hormonbehandling farligt? →
🌿 Jordemoderens råd
Hvis du bliver urolig eller bange, så prøv at skab lidt overblik over din hjertebanken: Hvor ofte sker det? Hvornår sker det? Hvor længe varer det typisk? Tal med din læge om det. Du skal ikke gå med den bekymring alene, selvom det er helt normalt.
— Praksisjordemoder
Læs også om
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.
Læs mere om hormoner og overgangsalder
Artikler om symptomer, præparater og hvad du skal vide om behandling i overgangsalderen.


