En bekymring med en historie
I 2002 offentliggjorde den store amerikanske WHI-undersøgelse resultater der fik mange kvinder og læger til at stoppe hormonbehandling fra den ene dag til den anden. Budskabet var: hormonbehandling øger risikoen for brystkræft og blodprop.
Det billede er siden blevet væsentligt nuanceret. WHI-studiet brugte ældre kvinder, østrogen i tabletform og en bestemt type kunstigt fremstillet hormon der beskytter livmoderslimhinden – og generaliserede resultaterne til alle kvinder og alle præparater. Nyere forskning og de seneste retningslinjer fra DSOG (Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik – de speciallæger der fastlægger de faglige standarder for kvindesygdomme i Danmark) tegner et mere nuanceret billede.
Hvad siger forskningen i dag?
For raske kvinder mellem 45 og 60 år uden særlige helbredsforhold der taler imod, vurderer DSOG og internationale retningslinjer, at der for de fleste er flere gavnlige end skadelige virkninger ved hormonbehandling, når den gives for generende symptomer. Det anbefales dog ikke at bruge hormoner for at forebygge hjerte-kar-sygdomme eller knogleskørhed. Anbefalingerne er meget klare: man bør kun behandle, hvis der er behov for lindring af symptomer. Dette gælder ikke for kvinder med tidlig overgangsalder – dvs. før 45-årsalderen. Ønsker du at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme, brystkræft og knogleskørhed, viser forskningen at livsstilsfaktorer som motion har en langt større effekt end hormonbehandling.
- Østrogen gennem huden (plaster, gel, spray) er ikke forbundet med øget blodproprisiko – i modsætning til østrogen i tabletform.
- Naturidentisk progesteron (fx Utrogestan – et hormon der er identisk med kroppens eget) er ikke forbundet med højere brystkræftrisiko end kunstigt fremstillede hormoner der beskytter livmoderslimhinden.
- Behandlingsvarighed og alder spiller en stor rolle – risikoprofilen er mere gunstig jo tættere man starter på overgangsalderen og ved kortere behandlingsvarighed. Ved behandling hvor hormonet der beskytter livmoderslimhinden kun gives i perioder (ikke hele tiden), opnås den laveste risiko for brystkræft.
- Der er ingen øget risiko for brystkræft ved mindre end 5 års behandling, uanset behandlingsform.
- Hormonbehandling beskytter mod knogleskørhed og brud – dette bør indgå i overvejelserne. Tidlig behandling kan have en gunstig effekt på hjerte og blodkar. Med tidlig behandling menes ved overgangsalder inden 45-årsalderen.
Det er individuelt
Der er ingen universel risikovurdering. Den rigtige beslutning afhænger af dine symptomer, dit helbred, din familiehistorik og dine egne værdier. Hvad der er rigtigt for én kvinde, er ikke nødvendigvis rigtigt for en anden.
Brug vores vejledningsværktøj som første afklaring, og tal derefter med en fagperson. Læs også hvornår hormonbehandling ikke er egnet.
Relateret læsning
- Hvornår er hormonbehandling ikke egnet?
- Overgangsalder og hjerte-kar
- Plaster, gel eller spray – hvad er forskellen?
- Behandling i overgangsalderen – overblik
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.