Mirena som del af hormonbehandlingen
Mirena er en hormonspiral der afgiver en lille mængde hormon direkte i livmoderen for at beskytte livmoderslimhinden. Den bruges primært som prævention – men er også godkendt og anbefalet af DSOG (de faglige retningslinjer for kvindesygdomme i Danmark) som det hormon der beskytter livmoderslimhinden ved hormonbehandling i overgangsalderen, hos kvinder der stadig har livmoder.
Kombinationen er: østrogen gennem huden (plaster, gel eller spray) plus Mirena til beskyttelse af livmoderslimhinden, er en god kombination for mange.
Fordele ved Mirena
- Hormonet virker lokalt – det beskyttende hormon frigives direkte i livmoderen og optages næsten ikke i blodet. Det giver færre bivirkninger i resten af kroppen end hormon i pilleform.
- Blødningsfrihed – de fleste kvinder holder op med at bløde inden for 3–6 måneder.
- Langtidsbehandling – Mirena sidder i op til 5 år, og kræver ingen daglig opmærksomhed. Den kan i nogle tilfælde bruges længere, efter aftale med din læge.
- God ved endometriose – spiralen holder livmoderslimhinden i ro, hvilket er særligt vigtigt ved endometriose.
- God til hormonel migræne – som det eneste lægemiddel kan Mirenaspiralen effektivt afhjælpe hormonel migræne.
Hvad skal du vide?
Mirena indsættes af en læge eller jordemoder. Det kan give kortvarige kramper ved indsættelsen. Spiralen beskytter ikke mod kønssygdomme. Risikoen for brystkræft ved Mirena vurderes ifølge DSOG at være sammenlignelig med daglig hormonbehandling i pilleform og bør indgå i den individuelle risikovurdering.
Hos Praksisjordemoder tilbyder vi spiral-indsættelse og vejledning. Book en tid hvis du vil drøfte om Mirena er det rette valg for dig.
🌿 Jordemoderens råd
Mirena spiralen er særdeles effektiv til at behandle blødningsforstyrrelser. Vi anbefaler at du ultralydsscannes inden oplægningen for at sikre at dine blødningsforstyrrelser ikke skyldes muskelknuder der kan gøre oplægningen svær, eller skubbe spiralen ud. Hos praksisjordemoder scanner vi dig inden vi anlægger spiralen som rutine, så det kræver ikke en tid inden.
— Praksisjordemoder
Relateret læsning
- Plaster, gel eller spray – hvad er forskellen?
- Utrogestan – hvad er det og hvem passer det til?
- Overgangsalder og endometriose
- Behandling i overgangsalderen – overblik
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.
Læs mere om hormoner og overgangsalder
Artikler om symptomer, præparater og hvad du skal vide om behandling i overgangsalderen.
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.


