Den største bekymring – forklaret i tal
Når kvinder overvejer hormonbehandling i overgangsalderen, er kræft den bekymring der oftest nævnes. Det er en forståelig bekymring – men den fortjener et konkret svar frem for et generelt “der er en vis risiko”.
Denne side bygger på de nyeste retningslinjer fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), offentliggjort januar 2026, og gennemgår hvad vi faktisk ved om tre kræftformer: brystkræft, livmoderkræft og æggestokkræft – i konkrete tal.
Brystkræft
Brystkræft er den kræftform der oftest diskuteres i forbindelse med hormonbehandling. Det skyldes dels at brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, dels at den kan være hormonfølsom. Det er værd at bemærke, at livsstilsfaktorer som BMI, alkoholforbrug og rygning statistisk set har langt større betydning for brystkræftrisikoen end hormonbehandling.
Hvis man ser på kvinder mellem 50 og 70 år, kan risikoen oversættes til antal tilfælde pr. 1.000 kvinder pr. år:
| Behandling | Tilfælde pr. 1.000 kvinder/år |
|---|---|
| Ingen hormonbehandling | ca. 3,1 |
| Østrogen alene | ca. 3,4 |
| Østrogen + sekventiel gestagen | ca. 3,9 |
| Østrogen + kontinuerlig gestagen | ca. 4,1 |
Hvad betyder det i praksis? Forestil dig 1.000 kvinder i løbet af ét år:
- Uden hormonbehandling vil cirka 3 kvinder få brystkræft
- Med østrogen alene vil cirka 3–4 kvinder få brystkræft
- Med sekventiel gestagen vil cirka 4 kvinder få brystkræft
- Med kontinuerlig gestagen vil cirka lidt over 4 kvinder få brystkræft
Forskellen er altså cirka 1 ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder pr. år mellem ingen behandling og kontinuerlig kombinationsbehandling. Risikoen stiger desuden med behandlingens varighed, særligt hvis behandlingen fortsætter ud over 5 år.
Det er også værd at nævne, at naturidentisk progesteron (fx Utrogestan) ifølge DSOG’s retningslinjer er forbundet med en lavere brystkræftrisiko end syntetiske gestagener – og at østrogen gennem huden (plaster, gel, spray) ikke er forbundet med øget risiko for blodprop.
Livmoderkræft (endometriecancer)
Risikoen for livmoderkræft afhænger i høj grad af, hvordan gestagen gives – og om kvinden overhovedet har livmoderen.
Østrogen alene
Østrogen alene øger risikoen for livmoderkræft betydeligt hos kvinder der stadig har livmoderen. Denne behandlingsform bruges derfor kun hos kvinder der har fået fjernet livmoderen.
Sekventiel gestagen
Her gives gestagen kun en del af måneden. Studier viser at risikoen for livmoderkræft kan være op til dobbelt så høj som hos kvinder uden behandling – men risikoen afhænger af, hvor mange dage gestagen gives og hvilken dosis der anvendes.
Kontinuerlig gestagen
Her gives gestagen hver dag sammen med østrogen. Denne behandling beskytter endometriet og giver i de fleste studier ingen øget risiko for livmoderkræft. Det er derfor den foretrukne behandlingsform hos kvinder efter menopausen, der stadig har livmoderen.
Æggestokkræft (ovariecancer)
Æggestokkræft er sjælden sammenlignet med brystkræft. Hos kvinder i overgangsalderen får cirka 1–2 pr. 1.000 sygdommen over mange år.
Hormonbehandling kan muligvis øge risikoen en smule, men stigningen er meget lille i absolutte tal, og forskellen mellem forskellige hormonregimer er ikke tydeligt dokumenteret i forskningen.
Samlet overblik
Sådan ser risikobilledet ud for 1.000 kvinder pr. år ved de tre behandlingsformer:
| Kræftform | Ingen hormon | Sekventiel | Kontinuerlig |
|---|---|---|---|
| Brystkræft | ca. 3 | ca. 4 | ca. 4 |
| Livmoderkræft | lav | højere | lav |
| Æggestokkræft | meget sjælden | meget sjælden | meget sjælden |
Hvad betyder det for behandlingsvalget?
Valg af hormonbehandling handler om at balancere forskellige risici mod hinanden – og mod fordelene ved behandlingen.
- Sekventiel gestagen giver lidt lavere brystkræftrisiko, men højere risiko for livmoderkræft
- Kontinuerlig gestagen beskytter mod livmoderkræft, men giver lidt højere brystkræftrisiko
- Naturidentisk progesteron (fx Utrogestan) er ifølge DSOG forbundet med en mere gunstig risikoprofil end syntetiske gestagener
- Østrogen through huden (plaster, gel, spray) er ikke forbundet med øget risiko for blodprop
Ud over behandlingsform skal man tage hensyn til kvindens symptomer, alder, tid siden menopausen og eventuel familiær kræftrisiko.
Kort sagt: Hormonbehandling øger brystkræftrisikoen en smule, men i absolutte tal er forskellen relativt lille – typisk omkring 1 ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder pr. år ved kombinationsbehandling. Risikoen skal altid vejes op mod fordelene og den enkelte kvindes situation.
Kilde og fagligt grundlag
Indholdet på denne side bygger på:
- DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi): Guideline vedr. Menopausal Hormon Terapi (MHT), endelig version 25. januar 2026
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.
Relateret læsning
Læs mere om hormoner og overgangsalder
Artikler om symptomer, præparater og hvad du skal vide om behandling i overgangsalderen.
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.