Hvad er en hormonsamtale?
En hormonsamtale er en individuel samtale med en fagperson – typisk en jordemoder, praktiserende læge eller gynækolog – om dine symptomer, helbred og muligheder for behandling i overgangsalderen. Formålet er at finde det rigtige udgangspunkt for dig – ikke en standardliste.
Praksisjordemoder tilbyder hormonsamtaler som en del af vores tilbud. Book en tid her.
Hvad gennemgås til samtalen?
- Dine symptomer – hvilke gener har du, og hvor meget påvirker de din hverdag?
- Hvor du er i overgangsalderen – bløder du stadig? Hvornår holdt menstruationen op?
- Helbredshistorie – tidligere eller aktuel sygdom, medicin, familiehistorie.
- Risikofaktorer – hjerte-kar, blodpropper, brystkræft i familien.
- Dine præferencer – ønsker du blødningsfrihed? Foretrækker du plaster, gel eller tablet? Er der symptomer du prioriterer særligt?
Forbered dig med fordel
Du kan bruge vores vejledningsværktøj inden samtalen – det hjælper dig med at sætte ord på dine symptomer og præferencer, så du er bedre rustet til samtalen.
Det er også en god idé at notere: hvilke symptomer generer dig mest, hvornår de startede, og om du har prøvet behandling før.
🌿 Jordemoderens råd
Jo bedre forberedt du er jo længere kommer vi sammen. Der er nogle helt faktuelle ting der skal på plads, det hjælper meget hvis du er klar med de informationer, menstruationer, symptomer, varighed, diagnoser, symptomer. Prøv at tænke over hvad problemet er? hvorfor har du søgt hjælp? hvad er sagens kerne her?
OBS! Du skal vide at det ikke giver mening at måle dine hormonniveauer med en blodprøve hvis du er over 45. Dog vil blodprøver være relevante for at udelukke andre problematikker.
— Praksisjordemoder
Relateret læsning
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.
Læs mere om hormoner og overgangsalder
Artikler om symptomer, præparater og hvad du skal vide om behandling i overgangsalderen.
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.


