Smertelindring under fødslen
Der er stor forskel på hvordan kvinder oplever smerter under en fødsel – og på hvad der hjælper. Behovet kan også ændre sig undervejs som fødslen skrider frem. Det er en fordel at kende mulighederne inden du går i fødsel, så du ikke skal tage stilling til det hele midt i det hele.
Nedenfor finder du en oversigt over alle de mest anvendte former for smertelindring – både dem du kan bruge hjemme, og dem der tilbydes på hospitalet.
Smertelindring uden medicin
Afspænding og vejrtrækning
Når du slapper af i kroppen – både under veerne og i pauserne imellem – kan veerne gøre mindre ondt. Mange kvinder oplever at en rolig, bevidst vejrtrækning hjælper dem til at klare veerne bedre. Træk vejret ind gennem næsen og ned i maven, hold et øjeblik, og pust langsomt ud så musklerne slipper. Det er værd at øve sig i det inden fødslen – det kræver lidt træning at huske det når veerne er på.
Bevægelse og stillinger
Veerne kan opleves mindre smertefulde når du bevæger dig. Bevægelse hjælper også barnet med at komme dybere ned i bækkenet. Det er godt at skifte mellem at gå, stå, sidde, ligge på siden og ligge på alle fire med støtte på knæ og underarme. Mange synes det er rart at sidde på en pilatesbold og bevæge bækkenet i cirkler. Jordemoderen hjælper dig med at finde gode stillinger undervejs.
Varmepude
En varmepude kan lindre smerter og hjælpe musklerne med at slappe af. Den kan bruges gennem hele fødslen – men pas på at den ikke er for varm, så du risikerer forbrændinger. Hvis du får lagt en epidural, bør du undgå varmepuden, da bedøvelsen gør det svært at mærke om puden er for varm.
Massage og rebozo
Massage kan virke lindrende gennem hele fødslen. Behovet varierer – fra lette berøringer til kraftigt tryk mod lænden. Mange jordemodercentre tilbyder også rebozo: en mexicansk teknik med et sjal eller svøb der bruges til afspænding og lindring.
Vand – brusebad og karbad
Varmt vand har en afslappende og smertelindrende effekt og kan bruges gennem hele fødslen. Det varme vand kan få veerne til at føles kortere fordi begyndelsen og slutningen af veerne mærkes mildere. Vandet skal være cirka 37 grader – er det for varmt, kan det påvirke barnets hjerterytme. Fortæl din jordemoder hvis du ønsker at komme i vand på hospitalet.
Smertelindring med medicin og særlige metoder
Akupunktur
Akupunktur kan lindre smerter under fødslen. Der sættes nåle i huden – typisk på hænder, fødder, arme, ben, lænd eller hovedbund – afhængigt af hvor du har ondt. Det kan give en kortvarig snurrende fornemmelse. Som regel går der 20 minutter før du mærker en virkning, og du kan ikke bevæge dig så frit mens nålene sidder i. Enkelte kvinder reagerer med kvalme, svimmelhed eller træthed.
Steriltvandspapler (“bistik”)
Steriltvandspapler er rent vand der sprøjtes ind under huden der hvor du har smerter. Det kaldes “bistik” fordi det giver en kortvarig stikkende og sviende fornemmelse – ligesom et bistik. Den smerten aktiverer kroppens egne smertelindrende stoffer. Der gives 4–6 indsprøjtninger over lænden eller ved kønsbenet. Virkningen holder i 1–2 timer og kan gentages. Der er ingen bivirkninger ud over stikket.
Lattergas
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstof som indåndes gennem en maske. Virkningen mærkes med det samme og hjælper også med den dybe vejrtrækning der afspænder kroppen under veerne. Lattergas kan give kvalme og svimmelhed, og for meget kan give en let beruset fornemmelse.
TENS – elektriske impulser
TENS er et apparat der sender en svag elektrisk strøm ind i huden via selvklæbende plader på ryggen. Strømmen stimulerer kroppens produktion af smertelindrende stoffer. Det gør ikke ondt, og du styrer selv styrken. Nogle vælger at leje et TENS-apparat og bruge det allerede hjemme i latensfasen.
Morfin
Morfin gives som en indsprøjtning i en muskel og virker efter 15–30 minutter. Det kan være relevant i fødslens indledende fase. Mulige bivirkninger er kvalme, opkastning, hjertebanken, rysten og døsighed. Hvis du føder inden for 4 timer efter du har fået morfin, kan det påvirke barnets vejrtrækning – det behandles med modgift der virker med det samme.
Epidural
En epidural er en lokalbedøvelse af underliv og lænd der fjerner smerten fra veerne – du kan stadig mærke tryk og berøring. Den virker bedst i udvidelsesfasen. En læge lægger en tynd plastikslange i ryggen via en nål, og bedøvelsen tilføres løbende via en lille pumpe. Det tager 10–15 minutter at lægge den, og yderligere 10–15 minutter før den virker.
Mulige bivirkninger: blodtryksfald, feber, kløe i huden, og i sjældne tilfælde hovedpine i dagene efter. Epiduralen kan gøre det sværere at tisse og kan i nogle tilfælde forlænge forløbet.
Pudendusblokade og lokalbedøvelse
En pudendusblokade er en lokalbedøvelse af mellemkødet og dele af skeden – den bruges typisk i pressefasen eller til syning efter fødslen. 70–90 % oplever god effekt. Virkningstiden er op til 2 timer. I nogle tilfælde kan bedøvelsen dæmpe presseveerne og forlænge pressefasen lidt.
Hvis der er behov for lokalbedøvelse til syning af mindre bristninger, kan der bruges bedøvende gel eller spray der virker på få minutter.
🌿 Jordemoderens råd
Mange kvinder har en forestilling om hvad de vil eller ikke vil have – og det er fint. Men det vigtigste er at du ikke låser dig fast på forhånd. En fødsel kan udvikle sig anderledes end forventet, og det at have gjort sig bekendt med alle muligheder giver dig frihed til at vælge rigtigt i situationen.
Start med det enkle: vejrtrækning, bevægelse og vand. Det er gratis, har ingen bivirkninger og virker overraskende godt for mange. Og hvis du har brug for mere – så er der mere. Det er ingen skam at tage imod hjælp. En god fødsel handler ikke om at klare mest muligt uden smertelindring. Den handler om at du er tryg og har kræfter til det der venter bagefter.
– Jordemoderen bag Praksisjordemoder
Relateret læsning
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.
Læs mere om hormoner og overgangsalder
Artikler om symptomer, præparater og hvad du skal vide om behandling i overgangsalderen.
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.