Kort svar: Fostervægt stiger fra 0,6 gram i uge 6 til gennemsnitligt 3.400 gram ved termin i uge 40. Fra uge 20 tager barnet 150–200 gram på om ugen. Har du et vægtestimat fra en scanning, kan du bruge vores gratis beregner til at se om vægten er normal for din uge. Herunder finder du en komplet oversigt over fostervægt og længde fra uge 6 til uge 42.
Fostervægten er din babys vægt inde i livmoderen og udvikler sig uge for uge. Det er spændende at følge med i, og fra anden halvdel af graviditeten bruger jordemødre og læger vægten aktivt til at vurdere, om din baby trives og vokser som den skal. Læs også om hvor langt du er i graviditeten og hvad der sker uge for uge.
Hvordan vurderes fostervægten?
I den første halvdel af graviditeten vurderes fosterets tilvækst ved scanninger. I den anden halvdel vurderes den ved en udvendig undersøgelse, hvor jordemoderen måler symfyse-fundus-mål – afstanden fra toppen af kønsbenet til toppen af livmoderen.
Hvis der er tegn på afvigelser, eller der er andre risikofaktorer til stede, vil du blive tilbudt ekstra ultralydsscanninger på hospitalet. Her vurderes ud over tilvækst også fostervandsmængde, flow i navlesnoren og fosterbevægelser – alt sammen tegn på, om moderkagen fungerer optimalt.
Husk, at din mave sagtens kan syne lille eller stor uden at det har direkte sammenhæng med fosterets størrelse. Mange faktorer påvirker, hvordan man ser ud som gravid, så lyt til din læge eller jordemoder fremfor naboens vurdering.
Har du fået et vægtestimat ved scanning? Brug vores beregner til at se, om dit fosters vægt ligger inden for det normale for din graviditetsuge, eller om der er en afvigelse, du bør tale med din jordemoder eller læge om.
Mangler du et vægtestimat? Ved en tilvækstscanning hos os måler vi fosterets hoved, mave og lårben og beregner et præcist vægtestimat med procentafvigelse. Er afvigelsen bekymrende, kontakter vi dit sygehus for sparring.
Fostervægt og længde uge for uge
Tallene herunder er gennemsnitsværdier. Din baby kan sagtens være lidt større eller mindre og stadig trives fint. Længden angiver fra isse til sæde (CRL) frem til uge 20, herefter fra isse til hæl (total længde).
1. trimester (uge 6–13)
Vil du tjekke at alt er ok?
København og Hillerød
Pris: 445 kr.
395 kr. for returkunder
En tidlig scanning giver ro i sindet — svar samme dag af en autoriseret jordemoder. Ingen venteliste, ingen henvisning nødvendig.
2. trimester (uge 14–27)
Vil du tjekke fosterets vægt og trivsel?
København og Hillerød
Pris: 445 kr.
395 kr. for returkunder
En tilvækstscanning giver et præcist vægtestimat med procentafvigelse fra normalvægten for din uge — beregnet ud fra fosterets hoved, mave og lårben. Vi vurderer også fostervand, hjertelyd og bevægelser. Er afvigelsen bekymrende, kontakter vi dit sygehus for sparring og sikrer at du kommer i det rette forløb. Svar samme dag af en autoriseret jordemoder. Ingen venteliste, ingen henvisning nødvendig.
3. trimester (uge 28–42)
Væksten i de sidste uger af graviditeten
Fra uge 20 og frem tager din baby i gennemsnit 150–200 g på om ugen, og i de sidste par uger inden fødslen kan vægtøgningen nå op på 200–250 g om ugen.
Vægten ved fødslen kan variere meget. En normal fødselsvægt ligger typisk mellem 2.500 g og 4.500 g afhængigt af, hvornår i terminsperioden barnet fødes. Er du usikker på din termin, kan du læse om hvornår du føder og hvor langt du er i graviditeten.
🌿 Jordemoderens råd
Ikke alle skal være lige store, og der er rigelig plads til ikke at ligge på medianen. Grunden til at fostervægten er interessant er fordi større afvigelser kan være et udtryk for en bagvedliggende uhensigtsmæssig tilstand, som skal følges eller behandles. Fostervægten vurderes som et trivselsparameter og en screening, men det er kun en af flere ting man skal forholde sig til når man som fagperson vurderer om fosteret trives.
Hvis fosteret bliver vurderet lidt til + siden bliver mange gravide bekymrede for fødslen. men det giver slet ikke mening da man skal op i ret store afvigelser før at det er størrelsen der kan give fødselskomplikationer. Med andre ord, prøv at fokuser på om baby er i normalområdet eller ej, og ikke hyperfokuser på vægten alene.
— Solveig, Praksisjordemoder
Ofte stillede spørgsmål om fostervægt
I uge 20 vejer fosteret gennemsnitligt 280 gram og er ca. 25,6 cm langt målt fra isse til hæl – omtrent på størrelse med en banan. Det er midtvejs i graviditeten, og fra nu tager barnet ca. 150–200 gram på om ugen.
I uge 32 vejer fosteret gennemsnitligt 1.800 gram og er ca. 42,4 cm langt. Det er i 3. trimester, og babyen vil fortsat tage markant på i de næste uger inden termin.
I uge 40 vejer et fuldbårent foster gennemsnitligt 3.400 gram og er ca. 51,2 cm langt. Den normale fødselsvægt ligger typisk mellem 2.500 og 4.500 gram afhængigt af, hvornår barnet fødes, og barnets individuelle vækstmønster.
Ved misdannelsesscanningen i uge 18–20 og ekstra vækstscanninger på hospitalet. Hos Praksisjordemoder tilbyder vi tilvækstscanning fra uge 22 med præcist vægtestimat og procentafvigelse.
Er væksten markant afvigende, henvises til ekstra scanninger på hospitalet. Hos os kontakter vi sygehuset for sparring hvis vi finder en bekymrende afvigelse ved tilvækstscanning.
CRL (crown-rump length) er målingen fra isse til sæde og bruges i første halvdel af graviditeten, da benene er bøjede. Fra cirka uge 20 opgives længden som total længde fra isse til hæl. Skiftet forklarer det store spring i centimeter mellem uge 19 og uge 20 i oversigten.
Ja – brug vores gratis beregner. Den sammenligner vægtestimatet med normalvægten for din uge og viser procentafvigelsen.



