Book tid
Viden
›
Ultralyd for jordemødreIndhold

Hvordan ultralydsbilledet opstår

Udgivet: Sidst opdateret: Fagligt gennemgået af

Ultralyd for jordemødre · Kapitel 1

Proben sender korte lydpulser ind i kroppen og lytter efter ekkoet. Alt, hvad du ser på skærmen, er ekkoer omsat til gråtoner.

Puls og ekko

Proben er både højttaler og mikrofon. Den sender en kort lydpuls, tier stille og lytter. Hver gang lyden møder en grænse mellem to slags væv, kastes lidt af den tilbage.

Apparatet bruger to oplysninger om hvert ekko.

  • Hvor lang tid tog det? Et ekko, der kommer sent, kommer dybt fra. Tiden bestemmer, hvor på skærmen punktet tegnes.
  • Hvor kraftigt var det? Et kraftigt ekko tegnes lyst, et svagt mørkt.

Det sker mange gange i sekundet langs hele probens flade. Derfor ser du et levende billede.

Sort, gråt og hvidt

Tre gråtoner forklarer næsten alt, du ser.

På skærmenDet erEksempler
SortKlar væske giver få ekkoer indeni og ses sort. Der kommer stadig ekko fra overgangen mellem væske og væv, og derfor ses væggen som en lys linje.Fostervand, urin i blæren, indholdet i en cyste eller en follikel
GråtBlødt væv. Mange små ekkoerUterus, placenta, ovarier, fosterets organer
HvidtNoget tæt eller luft. Næsten al lyd kastes tilbageKnogle, forkalkning, en spiral, luft i tarmen

Bag det hvide er der ofte en sort skygge. Knoglen kaster det meste af lyden tilbage og dæmper resten. Derfor når der for lidt lyd forbi til at tegne det, der ligger bagved.

Probe Puls Svagt Kraftigt Blødt vævMange små ekkoer. Ses gråt. VæskeFå ekkoer indeni. Ses sort. KnogleNæsten al lyd kastes tilbage. Ses hvidt. SkyggeFor lidt lyd når forbi knoglen. Ses sort.
Figur 1.1. Lyden går ned gennem lagene. Væsken giver få ekkoer, knoglen sender næsten alt tilbage.
Probe GråtLivmodervæg og hjerne: blødt væv SortFostervand: væske HvidtKraniets knogle: den hvide ring
Figur 1.2. Fosterets hoved i fostervand, set på tværs. Tegningen har samme farver som skærmen: væske er sort, blødt væv gråt og knogle hvid.

Ordene i notatet. Tre ord dækker det daglige behov. Det fjerde ord, isoekkoisk, står i opslaget Sådan beskriver du et fund.

OrdBetyder
AnekkoiskSort, få eller ingen ekkoer
HypoekkoiskMørkere end vævet omkring
HyperekkoiskLysere end vævet omkring

Frekvens: detaljer eller dybde

Lyd med høj frekvens tegner fine detaljer, men dør hurtigt ud i vævet. Lyd med lav frekvens når dybt, men tegner grovere.

Det er grunden til, at der er to slags prober. Den vaginale probe bruger høj frekvens, fordi den ligger få centimeter fra uterus. Den abdominale bruger lavere frekvens, fordi lyden skal gennem bugvæggen først.

Det betyder i praksis

  • Brug gel. Luft mellem probe og hud kaster al lyd tilbage, og billedet bliver sort.
  • Gå tæt på. Jo kortere vej lyden har, jo bedre billede. Tryk lidt med proben, og vælg vaginal scanning, når det, du vil se, er lille.
  • Brug væske som vindue. Lyd går let gennem væske. En halvfuld blære giver et bedre billede af uterus ved abdominal scanning.
  • Se ind fra en anden vinkel. Ligger en knogle eller tarmluft i vejen, hjælper ingen knap. Flyt proben.

For den nysgerrige

Dette afsnit er ikke nødvendigt for at scanne.

  • Afstand er beregnet, ikke målt. Apparatet antager, at lyd har samme fart i alt væv, og regner tiden om til afstand. Antagelsen passer godt i blødt væv, og målinger på skærmen er derfor pålidelige, så længe billedet er godt.
  • Skarphed har to retninger. Langs lydens retning afhænger skarpheden af frekvensen. På tværs afhænger den af, hvor smal lydstrålen er, og det styres med fokus.
  • Billedhastighed. Hver linje i billedet kræver, at apparatet venter på ekkoet fra bunden. Et dybt og bredt billede bliver derfor langsommere end et lille.

← Indhold 2. Artefakter →