Book tid
Viden
Scanning ved fertilitetsbehandling i udlandet

Scanning ved fertilitets­behandling i udlandet

Din lokale scanningsklinik, mens du er i behandling i Spanien, Tjekkiet, Grækenland – eller et helt fjerde sted.
Vi scanner på dine cyklusdage og noterer målene, så din klinik kan bruge dem direkte.

Mål samme dag Kan udleveres på engelsk Tider med kort varsel Gothersgade, København
4,8 på Google · Autoriserede jordemødre

Kort svar

Er du i fertilitetsbehandling i udlandet, beder din klinik typisk om lokale ultralydsscanninger på bestemte cyklusdage (“satellitmonitorering”). Hos Praksisjordemoder kan du booke scanningerne direkte, uden henvisning – du får målene med det samme, noteret så din udenlandske klinik kan bruge dem, og vi kan udlevere dem på engelsk.

Din udenlandske klinik beder om lokal monitorering

Mange af vores patienter er i behandling på klinikker i Spanien, Tjekkiet, Grækenland, Letland eller andre lande – ofte i forløb med donoræg eller IVF. Behandlingen styres fra udlandet, men scanningerne skal laves lokalt, på de dage din klinik fastlægger. Det kalder klinikkerne “satellite monitoring” eller “local monitoring”. Vi anbefaler, at du på forhånd bekræfter, at din fertilitetsklinik accepterer scanning og målinger udført af en autoriseret jordemoder.

Det kan være svært at få de tider i praksis: danske fertilitetsklinikker tager ofte kun egne patienter, og cyklusdage kan ikke flyttes. Præcis dét er vores opgave.


De scanninger, din klinik typisk beder om

  • Før stimulation: baseline-scanning – AFC i hvert ovarium, eventuelle større follikler og cyster samt endometriets tykkelse. Står der baseline scan, AFC eller scan before stimulation i din plan, er det denne.
  • Under stimulation: follikelscanning ved IVF, ICSI, ægfrysning eller hvis du selv skal donere æg – højre og venstre ovarium beskrives hver for sig, og relevante follikler angives enkeltvis i mm. Står der follicle monitoring, folliculometry eller follicle tracking, er det denne.
  • Før embryo transfer: endometriescanning – endometriets tykkelse og mønster. Især relevant ved hormonstyret FET, oplægning af et nedfrosset embryo og for modtagere af donoræg. Står der endometrial thickness eller lining check, er det denne.
  • Uge 6-8 efter positiv test: tidlig graviditetsscanning – hjerteblink, placering og antal

Book til din cyklusdag →


Sådan foregår det

1
Du modtager en monitoreringsplan fra fertilitetsklinikkenPlanen fortæller, hvilken scanning du skal have, på hvilken dato eller cyklusdag, og hvilke mål klinikken ønsker. Du kan uploade den sikkert til os på Mit forløb, så vi kender den på forhånd.
2
Du booker den scanning og dato, klinikken har angivetBook hos os på de dage, planen siger. Tider ofte inden for 1-2 hverdage. Er du i tvivl om, hvilken scanning du skal vælge, kan du sende os klinikkens instruktion først.
3
Praksisjordemoder udfører de ønskede målingerCa. 30 minutter ved baseline- og follikelscanning, ca. 15 minutter ved endometriescanning. Udføres af en autoriseret jordemoder med stor ultralydserfaring i et etableret lægehus i Gothersgade i København. Vi følger klinikkens plan.
4
Du modtager målingerne på dansk eller engelsk samme dagFollikler pr. ovarium med størrelser, endometriets tykkelse og mønster – noteret så din koordinator kan bruge dem direkte. Klinikkerne skal ofte justere medicin samme aften; derfor får du alt med, inden du går.
5
Den behandlende fertilitetslæge vurderer resultaterneDu deler målene med din klinik – og efter dit samtykke kan vi også sende oplysningerne direkte. Klinikken giver dig herefter næste instruktion. Vi dokumenterer fundene, men overtager ikke behandlingsansvaret og rådgiver ikke om medicin, trigger eller tidspunkt for ægudtagning.

Hvilke klinikker er vores patienter tilknyttet?

Vores patienter er tilknyttet mange forskellige udenlandske fertilitetsklinikker – eksempelvis Reprofit eller Gennet i Tjekkiet, IVI eller Instituto Bernabeu i Spanien, klinikker i Grækenland eller andre steder. Kliniknavnene nævnes udelukkende som eksempler; vi har ikke et formelt samarbejde med dem. Din kliniks monitoreringsplan er vores arbejdsseddel: den fortæller, hvilke dage du skal scannes, og hvilke mål der skal med retur. Vi anbefaler derfor, at du på forhånd bekræfter hos din klinik, at den accepterer scanning og målinger udført af en autoriseret jordemoder.

Betal pr. scanning – ingen pakker

Baseline-scanning før stimulation895 kr. · 30 min.
Follikelscanning ved IVF/ICSI895 kr. · 30 min.
Endometriescanning før embryo transfer445 kr. · 15 min.

Prisen er den samme, hver gang du bliver scannet – også når din kliniks plan kræver flere scanninger i samme cyklus.

Book scanning →

Kan jeg få målingerne på engelsk?

Ja. Målingerne – follikler pr. ovarium i mm, endometriets tykkelse og mønster – noteres, så de kan bruges af din udenlandske klinik, og du kan få dem på dansk eller engelsk samme dag.

Hvor hurtigt kan jeg få en tid?

Ofte inden for 1-2 hverdage. Cyklusdage kan ikke flyttes, så kontakt os gerne så snart du har din monitoreringsplan – eller allerede på cyklusdag 1.

Tager I også blodprøver?

Ikke i øjeblikket. Har din klinik brug for hormonblodprøver, kan de ofte tages via egen læge eller et privat laboratorium – spørg os, hvis du er i tvivl om mulighederne.

Sender I resultatet direkte til min klinik?

Du får altid målene med det samme og deler dem selv med din koordinator. Efter dit samtykke kan vi også sende oplysningerne direkte til klinikken.

Skal jeg have en henvisning fra min danske læge?

Nej. Du kan booke direkte hos os – din udenlandske kliniks monitoreringsplan er alt, hvad vi skal bruge, og du kan uploade den sikkert på Mit forløb. Vi anbefaler, at du på forhånd bekræfter hos klinikken, at den accepterer scanning og målinger udført af en autoriseret jordemoder.

Er der en aldersgrænse, når behandlingen foregår i udlandet?

Ja – den danske lov om assisteret reproduktion gælder for vores medvirken, også når selve behandlingen foregår i udlandet. Vi kan derfor ikke tilbyde fertilitetsrelaterede ydelser fra det fyldte 46. år. Se detaljer i boksen nedenfor.

Vigtig information om aldersgrænse

I henhold til lov om assisteret reproduktion (§ 6) kan vi desværre ikke tilbyde fertilitetsrelaterede ydelser til kvinder, der er fyldt 46 år. Grænsen gælder al medvirken til assisteret reproduktion i Danmark – også når selve behandlingen foregår i udlandet. Graviditetsscanninger efter opnået graviditet er altid velkomne.

Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson.

Cookie-indstillinger