Absolutte kontraindikationer (DSOG)
Følgende tilstande udgør absolutte kontraindikationer mod systemisk MHT i henhold til DSOG’s retningslinjer. Behandling må ikke initieres eller fortsættes, uanset administrationsform eller præparatvalg, indtil tilstanden er afklaret eller i remission:
- Aktiv eller nylig østrogenreceptorpositiv brystkræft – systemisk østrogen er kontraindiceret. Ved afsluttet behandling og langvarig remission kan individuel vurdering i samråd med onkolog overvejes i særlige tilfælde.
- Aktiv VTE (DVT/PE) eller stroke/TIA inden for 12 måneder – oral østrogen øger koagulationsrisikoen. Transdermal administration omgår leverpassagen og er ikke absolut kontraindiceret ved tidligere VTE under stabil antikoagulation, men kræver specialistvurdering.
- Uforklaret abnorm genital blødning – kræver gynækologisk udredning (hysteroskopi/endometriebiopsi) inden MHT-opstart for at udelukke endometriehyperplasi eller karcinom.
- Alvorlig aktiv leversygdom (Child-Pugh B/C) – nedsat levermetabolisme medfører akkumulering af steroidhormoner og øget risiko for yderligere leverskade. Stabil, kompenseret leversygdom er ikke en absolut kontraindikation.
Relative kontraindikationer og tilstande der kræver særlig vurdering
Nedenstående tilstande er ikke absolutte kontraindikationer, men kræver individuel risikovurdering, evt. specialistrådgivning og skærpet follow-up. Præparatvalg og administrationsform har ofte afgørende betydning for nettorisikobalancen:
- Arvelig trombofili (fx faktor V Leiden, protein C/S-mangel) – transdermal østrogen foretrækkes frem for oral, da det ikke påvirker koagulationsfaktorer i samme grad. Hæmatologisk vurdering anbefales inden opstart. Gestagen med neutral tromboseprofil (mikroniseret progesteron, dydrogesteron) bør prioriteres.
- Tidligere østrogenreceptornegativ brystkræft – brystkræftrisikoen ved MHT er primært gestagenafhængig og lavere ved ER-negativ sygdom. Individuel vurdering i samråd med onkolog; behandling er i mange tilfælde mulig, særligt med transdermal østrogen og mikroniseret progesteron.
- BRCA1/2-mutation uden tidligere kræft – specialistrådgivning anbefales, særligt hos kvinder med profylaktisk ooforektomi, hvor MHT kan reducere risikoen for kardiovaskulær sygdom og osteoporose uden sikkert at øge brystkræftrisikoen markant, forudsat behandling seponeres ved naturlig menopausealder.
- Behandlingsstart >60 år eller >10 år postmenopausalt – “timing-hypotesen” tilsiger, at MHT initieret tidligt i overgangsalderen har en gunstigere kardiovaskulær profil end behandling startet sent. Sen opstart bør ledsages af grundig kardiovaskulær risikovurdering, og lavdosis transdermal østrogen foretrækkes.
- Aktiv endometriose – sekventiel gestagen (med hormonfrie intervaller) frarådes, da den cykliske østrogeneksponering kan stimulere endometriefoci. Kontinuerlig kombinationsbehandling eller gestagen alene foretrækkes. Levonorgestrel-IUD kan med fordel bruges som gestagenkomponent.
Brystkræftrisiko efter type af gestagenbehandling
Risikoen for brystkræft kan stige efter 5 års behandling, de første 5 år er der ikke fundet en større risiko.
Brystkræftrisikoen ved kombinationsbehandling er primært gestagenafhængig – ikke østrogenafhængig. Risikoen er lavest ved brug af sekventiel gestagen og højest ved kontinuerlig gestagen uanset administrationsvej, tablet eller spiral.
Det overordnede princip er: jo mindre gestageneksponering, jo lavere brystkræftrisiko. Mikroniseret progesteron og dydrogesteron er i observationsstudier (inkl. E3N-kohorten) forbundet med en lavere brystkræftrisiko end syntetiske gestagener som medroxyprogesteronacetat (MPA) eller norethisteronacetat (NETA). Men konklusionen fra DSOG, de nyeste guidelines anno 2025 er at studiet endnu ikke kan give anledning til at anbefale dette over syntetisk gestagen. Konklusionen bliver således at sekventiel gestagen er at foretrække frem for kontinuerlig gestagen efter 5 års behandling, hvis man ønsker den laveste risiko for brystkæft. Obs på at sekventiel gestagen medfører en let øget risiko for endometriecancer i forhold til kontinuerlig gestagen der nedsætter denne risiko.
Kvinder med intakt uterus skal altid have gestagenkomponent for at beskytte mod endometriehyperplasi – østrogen alene er kontraindiceret ved tilstedeværende livmoder. Se præparatoversigt og brug beslutningsstøtteværktøjet til individuel tilpasning af præparat og dosis.
Fagligt indhold om MHT
Kliniske oversigter, beslutningsstøtte og patientrettede artikler om menopausal hormonterapi.
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.