Kort svar: Hormonspiralen er fortsat en sikker og velafprøvet prævention for de fleste. Store registerstudier har fundet en lille øget forekomst af brystkræft hos brugere af hormonspiral – og samtidig lavere forekomst af kræft i livmoderslimhinden, æggestokkene og livmoderhalsen. Begge dele er observationer, ikke beviser for årsag og virkning. For de fleste, især yngre kvinder, er den absolutte risiko lav – men har du haft brystkræft eller stærk arvelig belastning, bør du tage en individuel snak med din læge.
Først: hormonspiral og kobberspiral er ikke det samme
Alt på denne side handler om hormonspiraler (fx Mirena, Kyleena, Levosert og Jaydess), som afgiver hormonet levonorgestrel lokalt i livmoderen. Kobberspiralen indeholder ingen hormoner og indgår ikke i de fund, der beskrives her.
Hvad viser studierne?
To store registerstudier har de seneste år undersøgt sammenhængen mellem hormonspiral og kræft:
Det danske studie (JAMA, 2024) fulgte brugere af hormonspiral i de landsdækkende registre og fandt en øget forekomst af brystkræft svarende til cirka 1,4 gange risikoen hos ikke-brugere. Fordi brystkræft er sjælden hos yngre kvinder, svarer det til i størrelsesordenen 14 ekstra tilfælde pr. 10.000 brugere over en årrække – altså en lille absolut forskel.
Det australske studie (JNCI, 2025) med over én million kvinder fandt tilsvarende en let øget forekomst af brystkræft hos brugere af hormonspiral (odds ratio 1,26). Samtidig fandt det lavere forekomst af kræft i livmoderslimhinden (0,80), æggestokkene (0,71) og livmoderhalsen (0,62) hos brugere. Studiets samlede konklusion: hormonspiralens kræftmønster ligner p-pillens – en kortvarigt øget brystkræftforekomst og færre tilfælde af underlivskræft.
Hvad kan den slags studier vise – og hvad kan de ikke?
Begge studier er observationsstudier: de følger store grupper af kvinder og sammenligner, hvor mange der får kræft. Den slags studier kan vise sammenhænge, men ikke bevise årsag. Kvinder, der vælger hormonspiral, kan adskille sig fra andre kvinder på måder, som registrene ikke fanger – fx antal fødsler, amning, livsstil eller hvor ofte de går til læge og dermed får opdaget kræft.
Derfor er den ærlige konklusion: der er en lille, konsistent set sammenhæng med brystkræft, som du har krav på at kende – og der ses færre tilfælde af underlivskræft hos brugere, uden at det er bevist, at spiralen er årsagen til nogen af delene. Ingen af fundene ændrer på, at hormonspiralen fortsat regnes som en sikker prævention for de fleste.
Hvem bør tage en individuel snak med lægen?
- Dig, der har eller har haft brystkræft – her frarådes hormonel prævention som hovedregel
- Dig med stærk arvelig belastning for brystkræft (fx flere nære slægtninge eller kendt BRCA-mutation)
- Dig, der er utryg ved hormoner og overvejer alternativer som kobberspiral
Er du i tvivl om, hvilken prævention der passer til dig, tilbyder vi gratis præventionsvejledning, hvor vi gennemgår fordele og ulemper ved alle metoder ud fra din situation – og henviser til lægelig vurdering, hvor det er relevant.
Ofte stillede spørgsmål om hormonspiral og kræft
Giver hormonspiral brystkræft?
Det kan studierne ikke bevise. Store registerstudier fra Danmark og Australien har fundet en lille øget forekomst af brystkræft hos brugere (cirka 1,26-1,4 gange), men observationsstudier kan ikke skelne mellem årsag og andre forskelle mellem kvinderne. Den absolutte forskel er lille – i størrelsesordenen 14 ekstra tilfælde pr. 10.000 brugere.
Beskytter hormonspiralen mod kræft?
Brugere af hormonspiral har i studierne færre tilfælde af kræft i livmoderslimhinden, æggestokkene og livmoderhalsen. Det er et konsistent mønster, som også kendes fra p-piller – men det er observationsdata og kan ikke alene bevise, at spiralen beskytter. Vælg derfor aldrig spiral for at forebygge kræft, og drop aldrig screening (celleprøver), fordi du har spiral.
Jeg har hormonspiral – skal jeg få den fjernet?
Nej, ikke på grund af de her fund. Den lille øgede brystkræftforekomst ændrer ikke den samlede vurdering af, at hormonspiralen er sikker for de fleste – og en uønsket graviditet har også helbredskonsekvenser. Har du haft brystkræft, har stærk arvelig belastning eller er blevet utryg, så tag en snak med din læge om alternativerne i stedet for at handle på egen hånd.
Gælder det også kobberspiral?
Nej. Kobberspiralen indeholder ingen hormoner, og fundene her handler om hormonspiraler med levonorgestrel. Kobberspiralen er et oplagt alternativ, hvis du ønsker hormonfri prævention – den har til gengæld andre bivirkninger, typisk kraftigere blødninger.
Hvad hvis jeg har eller har haft brystkræft?
Så frarådes hormonel prævention – inklusive hormonspiral – som hovedregel, og valget af prævention skal altid ske sammen med din læge eller onkolog. Hormonfri metoder som kobberspiral er ofte førstevalget i den situation.
Kilder
- Mørch LS et al.: Breast Cancer in Users of Levonorgestrel-Releasing Intrauterine Systems (JAMA, 2024)
- Tuesley KM et al.: Long-acting, progestin-based contraceptives and risk of breast, gynecological, and other cancers (JNCI, 2025)
Relaterede sider: Guide til hormonspiral · Kobberspiral eller hormonspiral · Mirena i overgangsalderen · Kræftrisiko ved hormonbehandling · Præventionsvejledning – gratis
Fagligt gennemgået af
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.
Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.
Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en fagperson. Publiceret august 2026.