← Oversigt

Gravid uge 35 – tæt på termin

Fagligt gennemgået Praksisjordemoder
Uge 35 ud af 42

1. trimester
2. trimester
3. trimester

35
35+0 – 35+6 Graviditetsuge

Fosterets størrelse

Fosterets vægt
🫐

Udgivet: Sidst opdateret: Fagligt gennemgået af

Barnet forbereder sig på fødslen

I uge 35 er barnet næsten fuldt udviklet og tager hurtigt på i vægt. Organer, muskler og fedtlag bliver stærkere. Skulle det blive født nu har det meget gode chancer – selvom nogle stadig har brug for lidt støtte til vejrtrækning, varme og mad.

Fosterets udvikling i uge 35

Fosteret vejer ca. 2.500–2.600 gram og måler ca. 45–46 cm:

  1. Hud og fedt: Glat og rosa hud. Fedtvævet hjælper med at holde varmen. Lanugo næsten væk – lidt tilbage på skuldre og ryg.
  2. Bevægelse: Skub, stræk og rulninger frem for spark da pladsen er trang. Du kan genkende fødder, albuer og numse.
  3. Stilling: De fleste ligger nu med hovedet nedad. Der kan stadig ske en vending de næste uger.
  4. Lunger: Næsten fuldt modne – surfaktantniveauet muliggør selvstændig vejrtrækning.
  5. Hjerne og nervesystem: Sutte- og griberefleksen er fuldt udviklede. Barnet reagerer på lys, lyd og berøring.
  6. Søvn: Tydeligt søvnmønster med dyb søvn, REM-søvn og vågne perioder.

Hvad sker der i din krop?

  1. Livmoder og mave: Livmoderen høt op under brystbenet. Åndenød og hyppig vandladning er normalt.
  2. Vægt og væske: Typisk 10–12 kg i alt. Hævede ben, fødder og hænder sidst på dagen er normalt.
  3. Plukveer: Kortvarige og uregelmæssige – aftager ved hvile. Kontakt jordemoder ved regelmæssige eller smertefulde sammentrækninger.
  4. Fordøjelse: Halsbrand og tidlig mæthed. Spis småt og hvil oprejst efter spisning.
  5. Søvn: Udfordrende pga. maveomfang og hyppige toiletbesøg. Puder under mave og ben hjælper.
  6. Bækken og ryg: Blid bevægelse, varme og hvile aflaster. Bækkenbælte kan hjælpe.

Samspillet mellem dig og baby

Barnet reagerer tydeligt på din stemme, berøring og bevægelsesmønstre – oftest mest aktivt om aftenen eller når du hviler. Berøring på maven kan give gensvar i form af spark eller rulninger.

Råd og opmærksomhed

Ugens øvelse – ro og kontakt med barnet: Brug et par minutter dagligt på at visualisere den første tid med barnet. Træk vejret dybt og forestil dig at amme, holde og tale med barnet. Tal med din baby i maven om hvad du glæder dig til.

Fokus – amning og praktisk forberedelse:

  • Sæt jer ind i amning – begge to. Det er vigtigt at din partner kender principperne og mekanismerne bag.
  • Hav praktiske ting klar: ammebh, ammeindlæg, håndklæder, vand og snacks.
  • Planlæg hvordan partner eller netværk kan hjælpe med praktiske opgaver så du får hvile og kan fokusere på barnet.

🌿 Jordemoderens råd

Uge 35 og amning er et stort emne. Mange tror det bare sker naturligt – og det gør det for nogle. Men for rigtig mange kræver det hjælp, tålmodighed og viden de første dage. Lær det nu, begge to, mens der er ro til det.

Og visualiseringen: det lyder måske lidt esoterisk, men det er faktisk mental forberedelse. At forestille sig den første tid – med ro – er med til at gøre hjernens forventninger mere realistiske og kroppen mere klar.

– Jordemoderen bag Praksisjordemoder

Fagligt gennemgået af

Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.

Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.


Overvejer du scanning i din graviditet?

Ønsker du ekstra tryghed eller en konkret vurdering i din graviditetsuge, kan du læse mere om vores scanninger her:

Cookie-indstillinger