Hvad er en tryghedsscanning?
Kort svar: En tryghedsscanning – også kaldet trivselsscanning – er en udvendig ultralydsscanning fra uge 14+0 og frem til fødslen, der giver et ekstra trivselstjek af baby mellem de offentlige scanninger. Den vurderer barnets hjertelyd, vækst, bevægelse og fostervandsmængde. Scanningen erstatter ikke den offentlige misdannelsesscanning – den er et privat supplement uden venteliste og uden lægehenvisning.
Hos Praksisjordemoder tilbyder vi tryghedsscanning i København (Gothersgade) og Hillerød (Centrumlægerne). Scanningen udføres af autoriserede jordemødre.
Hvad kan en tryghedsscanning vise?
- Barnets hjertelyd og hjertefrekvens
- Vurdering af vægt, vækst og trivselstegn
- Barnets bevægelser og aktivitetsniveau
- Vurdering af fostervandmængde
En tryghedsscanning erstatter ikke den offentlige misdannelsesscanning (uge 18–20) og foretager ikke fuld organgennemgang.
Hvornår kan man få en tryghedsscanning – hvad ses uge for uge?
Tryghedsscanning kan foretages fra uge 14+0 og frem til fødslen. De populæreste tidspunkter er bestemt af graviditetens naturlige faser:
| Tidspunkt | Hvad ses – og hvem vælger det |
|---|---|
| Uge 14–16 | Kort tid efter nakkefoldsscanning. Barnet er synligt som lille menneskeskikkelse. Populært for dem der fik angstprovokerende svar ved nakkefold og ønsker ekstra ro inden resultater af fx NIPT foreligger. |
| Uge 16–18 Mest populær | Perioden mellem nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning. Mange gravide oplever denne periode som lang og utryg – her mærker man endnu ikke sikkert liv og graviditetssymptomerne er aftaget. Den trivselsscanning i uge 16–18 er den der hyppigst efterspørges hos os. |
| Uge 22–28 | Efter misdannelsesscanningen. Mange ønsker ekstra bekræftelse på god vækst og trivsel. Barnets ansigtstræk begynder at træde frem og 3D-kig er muligt fra ca. uge 24. |
| Uge 28–34 | Populær periode for 3D/4D-kig. Barnet har synlige ansigtstræk og bevæger sig aktivt. Mange vælger at kombinere trivselsscanning med 3D-oplevelse. |
| Uge 34–40 | Tryghedsscanning sidst i graviditeten. Vurdering af vækst, fostervandsmængde og barnets position. Supplement til op/ned-scanning eller blot et ekstra kig inden fødslen. |
* Tabellen er vejledende. Book den uge der passer til dit behov.
Vil du vide mere om hvad der ses ved ultralyd i de forskellige uger? Læs vores guide: Ultralyd uge for uge →
Hvem har gavn af en tryghedsscanning?
- Dem der oplever angst eller bekymring i graviditeten og har brug for konkret bekræftelse
- Dem der har haft tidligere graviditetstab og ønsker tættere opfølgning
- Dem der synes ventetiden mellem de offentlige scanninger er lang
- Dem der ønsker at se og høre barnet på et ekstra tidspunkt
- Dem der ønsker et 3D-kig af barnets ansigt fra uge 24
Er du i tvivl om hvilken scanning der passer bedst til dig? Se vores guide: Vælg scanning →
Privat tryghedsscanning – hvad tilbyder det offentlige ikke?
Det offentlige tilbyder to scanninger i graviditeten: nakkefoldsscanningen (uge 11–14) og misdannelsesscanningen (uge 18–20). Det betyder at der efter misdannelsesscanningen kan gå mange uger – og for nogle hele resten af graviditeten – uden ultralyd. En privat tryghedsscanning giver dig mulighed for et ekstra kig præcis når du har brug for det – uden venteliste og uden lægehenvisning.
Vægtovervågning – vi bruger vores eget beregnerværktøj
Ved tryghedsscanning vurderer vi altid fosterets estimerede vægt og sammenligner den med den forventede vægt for din gestationsalder. Til det bruger vi et beregnerværktøj vi selv har udviklet, der beregner vægtafvigelsen i procent baseret på internationale WHO-referencekurver.
Hvis vægten afviger mere end forventet – enten for lav eller for høj – tager vi det alvorligt. Vi kontakter dit sygehus for sparring og sikrer at du kommer i det rette forløb. Et stort foster kan i nogle tilfælde være tegn på gravidsukkersyge (GDM), som kræver opfølgning. Det offentlige tilbyder ikke rutinemæssig vægtscanning mellem de to faste scanninger – en tryghedsscanning hos os kan i nogle tilfælde opdage noget, der ellers ville gå ubemærket hen.
Læs mere om fostervægt og vægtafvigelse →
“Jeg var inde hos jer til en op/ned-scanning. Her finder I ud af, at det er en stor basse jeg har inde i maven. Efterfølgende kontakter I Hvidovre for sparring – og det er jeg virkelig glad for. For det viser sig, at jeg har gravidsukkersyge og skal enten igangsættes to uger før eller have kejsersnit. Tusind tak for at I gik videre med min scanning, så min gravidsukkersyge kunne blive opdaget.”
Tryghedsscanning i København og Hillerød – vælg klinik
Vi tilbyder tryghedsscanning i København (Gothersgade) og Hillerød (Centrumlægerne) – med tider ofte allerede i denne uge.
🌿 Jordemoderens råd
Det er så hyggeligt at følge den lille med scanninger. Husk at målinger ikke er 100% præcise men angivende i forhold til barnets vækst, så man skal ikke blive bekymret ved mindre afvigelser.
— Solveig, Praksisjordemoder
Tryghedsscanning / trivselsscanning
Fra uge 14+0 til termin
Pris: 445 kr.
395 kr., hvis du tidligere er blevet scannet hos os (uanset type).
Hvad følger med?
Hvad følger ikke med?
Hvad kan tilvælges?
Information
En tryghedsscanning – også kaldet trivselsscanning – er en privat udvendig ultralydsscanning der kan foretages fra uge 14+0 og frem til fødslen. Den vurderer barnets hjertelyd, vækst, bevægelse og fostervandsmængde. Den erstatter ikke den offentlige misdannelsesscanning men er et supplement der giver ro i graviditeten – uden venteliste og uden lægehenvisning.
En tryghedsscanning kan foretages fra uge 14+0 og frem til fødslen. De mest populære tidspunkter er uge 16–18 (perioden mellem de to offentlige scanninger), uge 22–28 og sidst i graviditeten. Book direkte online uden henvisning – vi tilbyder tider i København og Hillerød, ofte allerede i denne uge.
En tryghedsscanning koster 445 kr. hos Praksisjordemoder. Har du tidligere fået en scanning hos os – uanset type – koster det 395 kr. Scanningen varer ca. 15 minutter og inkluderer trivselsvurdering, hjertelyd og 2 gratis billeder.
Ja. Tryghedsscanning og trivselsscanning er forskellige navne for den samme scanning – en udvendig ultralydsscanning der vurderer barnets trivsel, vækst og hjertelyd. Hos Praksisjordemoder bruger vi betegnelsen tryghedsscanning.
Nej. En tryghedsscanning har fokus på trivsel, vækst og bevægelse – ikke køn. Ønskes kønsbestemmelse, tilbydes dette som en særskilt kønsscanning fra uge 14+0.
Tryghedsscanningen fokuserer primært på trivsel og vækst og inkluderer ikke rutinemæssig kønsbestemmelse. Ønskes kønsvurdering, anbefales en specifik kønsscanning fra uge 14+0.
Nej – du kan booke direkte online uden henvisning fra læge eller jordemoder. Vi tilbyder tider i København og Hillerød, ofte allerede i indeværende uge.
Ja. Mange vælger tryghedsscanning selvom de mærker liv, fordi det giver ekstra ro at se og få faglig forklaring på hvordan barnet trives. Bevægelser er positivt, men en scanning kan bekræfte det visuelt og give yderligere overblik.
Hvis der ses tegn på komplikationer ved scanningen, informerer vi jer straks og vejleder om næste skridt. Vi kan ved behov henvise direkte til gynækolog eller hospital til videre vurdering.
Ja – ultralydsscanning betragtes internationalt som sikkert i alle trimestre. Ultralyd anvender lydbølger, ikke stråling, og der er ikke dokumenteret skadelige virkninger ved diagnostisk brug.
En tidlig scanning (uge 5+0–13+6) foretages tidligt i graviditeten for at bekræfte graviditetens placering, hjerteblink og termin. En tryghedsscanning foretages fra uge 14+0 og har fokus på fosterets trivsel, bevægelser, vækst og fostervandsmængde.
Læs mere om graviditet
Uddybende artikler om symptomer, kroppen og gode råd i graviditeten.


