København
&
Hillerød



Et hurtigt kig for at se om baby har det godt

En tidlig tryghedsscanning giver dig sikkerhed for, at graviditeten udvikler sig normalt, og at alt ser rigtigt ud. Start din graviditetsrejse med et billede eller en video af dit lille mirakel.

Tidlig scanning fra uge 5+0 til 14+0

Hvad kan man se i de forskellige uger? Find ud af hvornår du gerne vil scannes. Har du brug for så hurtigt som muligt at se at graviditeten er rigtigt placeret? Eller er det oplevelsen af at se at der faktisk er en baby på vej? Herunder kan du se hvad man ca. kan forvente at finde hvornår på en tidlig scanning, for at hjælpe dig med at få præcis det du har brug for.

  • 5+0 Vi kan se en lille boble i din livmoder (gestationssækken) og en blommesæk, den lille er ikke synlig endnu, men vi kan bekræfte at gravidteten er placeret i din livmoder.
  • 6+0 De første hjerteblink ses som en lille blinkende prik nærmest på blommesækken, måler nu ca 5 mm.
  • 7+0 Et lille rejeformet embryo har taget form, og vi kan se hjerteblinket fylde en stor del af den lille krop der nu måler ca 1 cm. Det kan stadig være svært at se hvad der er hoved og hale.
  • 8+0 En lille vingummibamse 1.6 cm stor og vi kan tydeligt se hvad der er hoved, krop og de små arme og ben. Herfra kan man også være heldig at se at den lille ligger og bevæger sig med fine små vrik.
  • 9+0 En rigtig lille baby på 2,3 cm med arme og ben, flere og flere detaljer bliver synlige og vi ser stort set altid den lille bevæge sig når vi scanner i uge 9+.
  • 10+0 Fosteret er nu 3,1 cm og vil på slanke kvinder kunne ses tydeligt og fint med en scanning fra maven.

Fra uge 11 og frem til uge 14 ses detaljer som fingre, tæer, ansigtsknogler osv tiltagende tydeligt og detaljeret.

Det får du ved en tidlig scanning

  • Visuel bekræftelse af gravidteten. Det er betryggende at se det lille hjerte slå, hvilket gør graviditeten mere virkelig og nemmere at forholde sig til.
  • Find ud af hvor langt du er henne. Vi måler embryoets længde fra hoved til hale (Crown Rump Length, CRL) for at beregne din graviditetslængde og fastsætte din terminsdato. Dette er særligt vigtigt, hvis din menstruationscyklus har været uregelmæssig, da det sikrer korrekt booking af din første trimester scanning/nakkefoldsscanning.
  •  Vi fastslår, om der er mere end ét foster, hvilket er vigtigt, da flerfoldsgraviditeter kræver særlig opmærksomhed.
  • Relevant henvisning til gynækolog eller hospital ved komplikationer.

Scanningsmetode

For at sikre den bedst mulige billedkvalitet scanner vi vaginalt indtil uge 10. Vaginale scanninger giver en tydeligere og mere detaljeret visning af embryoet i de meget tidlige stadier af graviditeten. Fra uge 10 kan vi begynde at scanne fra maven, da fosteret på dette tidspunkt er større og lettere at visualisere.

Bliv scannet af en jordemoder

Hos Praksisjordemoder scanner vi dagligt mange gravide og har den nødvendige ekspertise til at hjælpe dig videre, hvis der skulle opstå komplikationer. Vi ser mange ny gravide og har en masse erfaring at trække på.

Ekstra muligheder

Du får en gratis mappe med, med en graviditetsplan, der skaber overblik over de rutine undersøgelser og scanninger du får tilbudt som gravid, her kan du opbevare din vandrejournal og eventuelle scanningsbilleder og andre dokumenter.

Vi udleverer også guide til at booke 1. trimester scanningen og links til sundhedsstyrelsens anbefalinger for gravide.

Du kan tilkøbe billeder af scanningen til 20 kr. per stk. Du er også velkommen til at filme scanningen med din mobiltelefon uden beregning. Vi journalfører altid scanningen, og du får et lille dokument med dagens resultat. Vi sender også gerne resultaterne til din egen læge, hvis du ønsker det.

Tag trygt første skridt på din graviditetsrejse med en tidlig scanning hos os, vi er her for at støtte dig hele vejen. Se alle vores ledige tider i både København og Hillerød og book din tid i dag.