København
&
Hillerød
345,-
Hoved eller sædepræsentation?
Måske kender du nogen der har fået kejsersnit fordi barnet lå med numsen ned, måske har du selv prøvet det i en tidligere graviditet. Desværre er det ikke rutine at scanne alle gravide og sikre barnets placering inden fødslen, og selvom jordemoderskønnet sjældent tager fejl, så hænder det, og kan resultere i en ubehagelig overraskelse når du skal føde.
Hvornår giver op/ned scanning mening?
Det er egentlig først relevant at vide i uge 37+0, da det ingen konsekvens har inden. Hvis fosteret ligger med numsen nedad i uge 37 vil du blive tilbudt et vendingsforsøg på hospitalet. Fra omkring uge 34-35 er dog rimeligt at antage at et barn der ligger med hovedet nedad forbliver i den position. Det er også meningsfuldt at gøre lidt øvelser derhjemme for at motivere baby til at vende sig af sig selv hvis numsen er nedad på det her tidspunkt.
At føde en sædepræsentation er noget alle gerne vil være forberedt på inden fødslen er i gang, både fødselslægerne og jer. Det er en risikofødsel og kræver en grundig vurdering af barnets størrelse og placering for at vide om det er tilrådeligt at forsøge. Alternativet er et kejsersnit. Hvis man har veer og er i fødsel når den vurdering og beslutning skal tages, er det meget at skulle forholde sig til, og derfor vælger mange i den situation et kejsersnit.
Hvis numsen er nedad og baby ikke kan vendes er der tid og ro til at fødselslægerne kan lave en grundig individuel vurdering af om du kan prøve at føde vaginalt, og fordele og ulemper kan vejes op.
Det får du ved en op/ned scanning
- Fosterets placering, hvad er den ledende fosterdel.
- Fostervandsmængde, et vigtigt trivselsparameter der indikerer om moderkagefunktionen er som den skal være.
- Hjerterytme, vi ser hjertet slå og lytter, sikrer at det ligger i normalområdet uden tegn på stress.
- Fosterbevægelser som er et vigtigt trivselsparameter.
Det giver ro i maven at vide at de bedste forudsætninger er til stede for en ukompliceret fødsel. Det tager ikke lang tid at se, og samtidig får du et ekstra kig ind til den lille.
Få afklaret om fosteret ligger med hovedet nedad klar til fødsel, book en tid og lad os hjælpe dig med at være tryg den sidste tid op til fødslen. Book en tid i dag, vi er klar med teknologien og kompetencerne til at skabe tryghed og ro den sidste del af din graviditet.