København
495,-
Kønsscanning
Er du som mange andre gravide eller vordende fædre nysgerrig på, hvilket køn baby har? Vores erfarne scanningsjordemoder kan se din babys køn helt fra uge 14 + 0. Det kan være en stor ting at finde ud af, om det er en lille dreng eller pige, der er på vej.
Hos os får du en tryg og professionel oplevelse, hvor vi med den nyeste teknologi sikrer en præcis og pålidelig kønsscanning. Vi ved, hvor meget det betyder at kunne planlægge og forberede sig på den lille ny, og derfor gør vi alt for at skabe de bedste rammer for denne specielle begivenhed.
Skal vi se om det er en dreng eller pige? Her får du nogle af de fordele der er ved at få foretaget en tidlig kønsscanning:
- Glæd de kommende bedsteforældre med afsløringen af kønnet.
- Afgræns halvdelen af mulige navne, eller stil alene egen nysgerrighed.
- Er der større søskende kan det også være med til at gøre det mere virkeligt at vide om det er lillesøster eller lillebror der er på vej.
- En kønsscanning er også en populær kærestegave.
- Vi kan se efter kønnet helt fra uge 14+0 og frem til fødslen.
- Ved en kønsscanning hos praksisjordemoder får du en fin 2D kønsscanning af bedste kvalitet, hvor vi udover at se kønnet ser hjerteblink og lytter til det. Du kan se hvordan den lille ligger og bevæger sig, og det er tydeligt at se hvor hurtigt den lille udvikler sig i maven.
- Du kan få resultatet med i en kuvert hvis du vil have en “gender reveal” sammen med dine nærmeste.
- Gratis genscanning hvis den lille ikke vil afsløre kønnet (ligger og gemmer det).
Venter du tvillinger, ja så er der nok at se til og bruge pengene på, vi sætter dobbelt så lang tid af, men det koster kun lidt ekstra. Vi tager 750kr for en kønsscanning af tvillinger.
Udover at se kønnet er det bare så dejligt at få et lille ekstra kig ind til den lille på det her tidspunkt i graviditeten, de fleste mærker ikke liv endnu og der er stadig lidt tid til den næste scanning. Er du klar at vide om du skal have en lille dreng eller pige, så book en kønsscanning allerede i dag.
FAQ om kønsscanninger og kønnet
hvornår kan man se kønnet?
Vores jordemoder kan se barnets køn helt fra uge 14 + 0. Hvilket man kan kalde en tidlig kønsscanning, og det giver dig og din partner rig mulighed for at forberede jer på den lille ny.
hvad bestemmer om det bliver en dreng eller pige?
Ved befrugtningen smelter en sædcelle fra faderen sammen med en ægcelle fra moderen. Ægcellen indeholder altid et X-kromosom, mens sædcellen kan indeholde enten et X- eller et Y-kromosom. Det er derfor sædcellens kønskromosom, der afgør barnets køn:
- Hvis sædcellen bærer et X-kromosom, vil barnet få kønskromosomerne XX og dermed blive en pige.
- Hvis sædcellen bærer et Y-kromosom, vil barnet få kønskromosomerne XY og dermed blive en dreng.
Altså er det tilfældigheder i sædcellerne, som bestemmer, om barnet bliver en dreng eller en pige.
Kan jeg få tvillinger kønsscannet?
Ja du kan bestemt få dine tvillingers køn scannet, det koster bare lidt ekstra. Men du får stadig de samme fordele, både scanningsbilleder og video kan du få overført til din telefon.
Kan man se på maven og sige om det er en dreng eller pige?
Nej, Du kan ikke se på om maven sidder højt eller lavt, og ud fra det se om der er tale om en dreng eller pige.
Hvornår bliver fostret til en pige eller dreng?
Det sker ca. i uge 9 hvor fostrets kønsorganer er ved at blive dannet. Det er dog alt for tidligt i uge 9 at kunne se det via en kønsscanning.