Gratis
Spiral (kobber- og hormonspiral) – enkel guide
Spiral – kobber vs. hormon (hvad skal jeg vælge?)
Kort svar: En spiral er et lille plast-/kobber- eller hormonholdigt præventionsmiddel, der placeres i livmoderen for at forhindre graviditet. Kobberspiralen virker uden hormoner og kan give kraftigere menstruation, mens hormonspiralen ofte mindsker blødning – begge er over 99% sikre.
Kilder: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
“Når du har kobberspiral, er der ca. 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. Hormonspiral har en sikkerhed på mere end 99 %”
Hvorfor vælge PraksisJordemoder til spiral?
- Gratis, du betaler kun for spiralen.
- Stor erfaring med livmoderen og en helhedsorienteret tilgang – ikke kun kirurgisk.
- Vi tilbyder både hormonspiral og kobberspiral.
- Indgående viden om, hvordan spiralen virker og påvirker kroppen – uanset om du:
- ikke ønsker graviditet
- ønsker at blive gravid
- Du får glæde af vores mange års specialiserede erfaring.
Dine spørgsmål om spiral
- Hvem kan få en kobberspiral?
- Hvilken størrelse og form passer bedst til mig?
- Kan en spiral sætte sig fast?
- Kan jeg forvente kraftigere blødninger?
➡️ Book en tid og få svar på alle dine spørgsmål.
Praktisk info
Vi henviser videre til gynækolog ved særlige forhold.
Ingen ventetid.
Du behøver ingen henvisning fra egen læge og er du henvist til gynækolog kan du fortsat bruge os.
Opdateret: 9. juni 2025 • Af jordemoder Solveig Thagaard Pedersen, PraksisJordemoder
Velkommen til PraksisJordemoder! Vi er her for at guide dig til valg af den rigtige prævention for dig. VI er specialister i anlæggelse og fjernelse af spiraler.
“Efter hormonspiral oplevede jeg næsten ingen menstruationer og følte mig meget mere energifyldt.”
“Jeg valgte kobberspiral, fordi jeg ville undgå hormoner – dog blev mine menstruationer kraftigere, men det er det værd for mig.”
Hvad viser videnskaben? Hormonspiral vs. kobberspiral
Sikkerhed og effektivitet
Begge spiraltyper har en sikkerhed på over 98 % mod graviditet – hormonspiral ofte omkring 99 %, kobberspiral cirka 98 %.
Ifølge nyere data er både hormon- og kobberspiral meget sikre præventionsmidler:
- Hormonspiral: 0,2 % graviditet ved både typisk og perfekt brug
- Kobberspiral: 0,8 % ved typisk brug, 0,6 % ved perfekt brug
Hormonspiral vs. kobberspiral – fordele og ulemper
Hormonspiral
- Meget høj præventionssikkerhed.
- Mindsker blødning og smerter; ofte færre/ingen menstruationer.
- Langtidsholdbar (3–8 år afhængigt af type).
- Kan være god ved kraftige blødninger eller endometriose.
- Uregelmæssige pletblødninger de første 3–6 mdr.
- Mulige bivirkninger (akne, brystspænding, humørændringer).
- Kræver udskiftning ved udløb.
- Indeholder hormon – ikke for alle.
Kobberspiral
- Helt hormonfri.
- Meget høj præventionssikkerhed.
- Kan bruges som nødprævention (op til 5 døgn efter samleje).
- Langtidsholdbar (typisk 5–10 år afhængigt af type).
- Kan give kraftigere og længere menstruationer.
- Mere menstruationssmerte hos nogle.
- Ingen lindring ved kraftige blødninger eller endometriose.
- Kobberallergi er muligt (sjældent).
Bemærk: Ingen spiral beskytter mod kønssygdomme. Brug kondom for at forebygge smitte.
Pas på kroppen – hvornår passer hvilken spiral?
- Kobberspiral anbefales, når:
- Du ønsker hormonfri prævention
- Dit menstruationsmønster er acceptabelt
- Du har brug for nødprævention inden for 5 dage
- Hormonspiral er ofte bedst, hvis:
- Du har stærke menstruationssmerter eller kraftige blødninger
- Du ønsker mindre eller ingen menstruationer
- Du kan acceptere potentielle hormonrelaterede bivirkninger
Beregn det optimale tidspunkt for anlæggelse af spiral
Indsættelse af spiral anbefales typisk i slutningen af din menstruationsperiode, hvor livmoderhalsen er en smule åben. Brug beregneren nedenfor til at finde de bedste datoer:
- Indtast datoen for sidste menstruations første dag.
- Indtast din cykluslængde.
- Indtast antal dage med blødning.
Beregneren markerer derefter en femdages lyserød periode i kalenderen i hver fremtidig cyklus, hvor det er mest hensigtsmæssigt at få lagt en spiral.
Kobberspiral
Mulige ulemper: Kan give kraftigere og længerevarende blødninger samt mere menstruationssmerte. Til gengæld er der ingen hormonelle bivirkninger som humørsvingninger eller akne.
Hormoner: Kobberspiralen indeholder ingen hormoner. Den er omviklet med en tynd kobbertråd, som frigiver kobberioner i livmoderen. Kobberet ændrer sædcellernes bevægelighed og gør det næsten umuligt for dem at nå frem og befrugte et æg.
Varighed: Beskytter mod graviditet i op til 10–12 år.
Fordele: Langvarig prævention uden hormonpåvirkning; kan også anvendes som nødprævention, hvis den indsættes inden for fem dage efter ubeskyttet samleje.
Hormonspiral
- Hormoner: Hormonspiraler (f.eks. Mirena, Kyleena, Liletta, Skyla) indeholder levonorgestrel, et syntetisk gestagen, som frigives langsomt. Hormonet gør cervikalslimen sej og tyk samt gør livmoderslimhinden tynd, så sædceller ikke kan bevæge sig og eventuelt befrugtning forhindres; hos nogle kvinder hæmmes ægløsningen.
- Varighed: Virker i 3–8 år afhængigt af mærket.
- Fordele: Mange oplever lettere eller helt bortfaldende menstruationer og færre menstruationssmerter.
- Mulige ulemper: Fordi spiralen frigiver hormoner, kan der forekomme bivirkninger som humørsvingninger, brystspændinger eller akne.
Hormonspiraler i Danmark
Varighed, hormonindhold og pris
Hormonspiral: Mulige bivirkninger
Selvom hormonspiralen generelt tåles godt, kan nogle kvinder opleve bivirkninger. Man kan skelne mellem bivirkninger lokalt i livmoderen, som typisk vil gå over når livmoderen har vænnet sig til spiralen som er:
- Smerter ved indsættelse og kortvarigt ubehag bagefter
- Uregelmæssige blødninger eller pletblødning
Og bivirkninger der skyldes hormonets påvirkning i resten af kroppen som kan være:
- Nedsat humør/depression
- Humørsvingninger
- Nedsat sexlyst
- Hudforandringer såsom akne, øget fedtet hud eller pigmentforandringer
| Navn på spiral | Pris (vejledende, DK) | Typiske bivirkninger | Særligt velegnet til |
|---|---|---|---|
| Mirena (52 mg) | ca. 1.200–1.400 kr. | Pletblødning de første måneder, udebleven menstruation, brystspænding, humørsvingninger | Kvinder med kraftige menstruationer, kvinder der ønsker langtidsbeskyttelse (op til 8 år). |
| Kyleena (19,5 mg) | ca. 1.200–1.400 kr. | Pletblødning i starten, uregelmæssige blødninger, humørændringer | Yngre kvinder og kvinder der ikke har født (mindre spiral), ønskes 5 års prævention. |
| Jaydess (13,5 mg) | ca. 1.100–1.300 kr. | Ligner Kyleena, men oftere småblødninger pga. lavere hormonmængde | Førstegangsspiralanvendere, unge kvinder, kvinder der ønsker kortere varighed (3 år). |
| Levosert (52 mg) | ca. 900–1.100 kr. | Samme profil som Mirena (pletblødning, udebleven menstruation, humørændringer) | Godt alternativ til Mirena, lidt billigere, men kun godkendt til 6 år. |
Hvilken hormonspiral der er den rigtige, afhænger af primært af hvor kraftige ens menstruationer er. Men det er også relevant om du har psykiske sårbarheder, lider af akne og andre helbredsfaktorer. Om du har født, kan også spille en rolle.
Hvad skal man vælge?
Valget mellem kobberspiral og hormonspiral afhænger af dine præferencer og helbred:
- Kobberspiral er et godt valg, hvis du ønsker langvarig prævention uden hormoner og kan acceptere mere blødning og menstruationssmerter.
- Hormonspiral kan være ideel, hvis du vil have lettere menstruation eller helt undgå blødninger, og du er tryg ved en lille hormonpåvirkning.
Begge typer er særdeles effektive (fejlsikkerhedsrate < 1 %) og kan fjernes når som helst, hvis du ønsker graviditet eller vil skifte præventionsmetode
FAQ – Spiral
Kan jeg blive gravid igen efter fjernelse?
Ja – fertilitet vender typisk hurtigt tilbage inden for én til tre menstruationscyklusser. Der er ikke øget risiko for infertilitet efter spiralfjernelse. Link til DSOG-guideline
Kan jeg bruge spiral, hvis jeg aldrig har født?
Ved hormonspiral varer de typisk op til 3–6 måneder, men bliver gradvist bedre Praksisjordemoder
Hvor længe varer pletblødninger?
Ja, især små modeller som Kyleena og Jaydess er velegnede til førstegangsanlæggelse Praksisjordemoder
Hvordan foregår det, når du skal have lagt en spiral?
Spiralen anlægges under en almindelig gynækologisk undersøgelse. Der testes altid for klamydia og gonore samt podes for bakterier i forbindelse med spiralanlæggelse. Livmoderhalsen vaskes af og din livmoder måles indvendigt. Det føles ubehageligt når livmoderen skal måles, det tager ca 10 sekunder og kan klares på en vejrtrækning. Derefter anlægges spiralen, det føles også ubehageligt som ved målingen og livmoderen reagerer ved at trække sig sammen så du får en menstruationskrampe, det tager ca 45 sekunder.
Hvordan føles det at få lagt en spiral?
Det er meget individuelt, hvordan det føles at få lagt en spiral. Mange af de kvinder, der har fået lagt en spiral, sammenligner det med den smerte, de har ved menstruation.
Nogle synes, det føles meget ubesværet og let at få lagt en spiral, mens andre har det lidt sværere ved oplevelsen. Har du født et barn vaginalt eller fået en abort, kan det ofte være lettere af få lagt en spiral, da du drager fordel af, at livmoderhalsen har været udvidet før. Vi har efterhånden rigtig mange gode oplevelser med at lægge spiraler, også på kvinder der aldrig har været gravide, ubehaget er for langt de fleste helt overkommeligt.
Hvad sker der, efter du har fået lagt en spiral?
Du vil bløde en lille smule umiddelbart efter, du har fået lagt spiralen. Det er helt normalt, og småblødning kan vare op til to uger efter.
Hvis du i tiden efter spiraloplægningen oplever flere gener, end du havde forventet, må du kontakte klinikken og få en tid til at få spiralen kontrolleret.
Før du skal have lagt en spiral
Inden spiralanlæggelse skal du have en forsamtale med din egen læge eller os, og have valgt den rigtige type spiral, samt fået en recept. Du skal selv købe og medbringe spiralen med mindre andet er aftalt med os.
Vi anbefaler, at spiralen lægges op, når slimhinden i livmoderen er tyndest. Det er den fra anden/tredje dag, du bløder og syv dage frem. Vi lægger spiralen i dette tidsrum for at mindske pletblødninger.
Tidspunktet er vigtigst, når du skal have hormonspiral.
Spiral priser
- En kobberspiral koster 400kr og kan købes i klinikken.
- En minihormonspiral som holder i fem år koster ca. 1.200 kr.
- En hormonspiral som holder i otte år koster ca. 1.200 kr.
Bedøvelse
Vi anlægger ikke bedøvelse i livmoderhalsen ved spiralanlæggelse, da vi ikke oplever at det gør den store forskel. Det er højere oppe ubehaget forekommer. Vi tilbyder dog gerne lidt overfladebedøvende spray på livmoderhalsen der kan være gavnligt inden der påsættes en tang som er normal procedure for at sikre korrekt placering af spiralen. Ofte oplever vi ikke behov for at bruge tang, og dermed mindsker vi ubehaget ved anlæggelsen en del.
Kortvarig svimmelhed og blødning
Du kan måske opleve, at du bliver lidt svimmel, når spiralen bliver lagt. Det er, fordi lægen trækker let i livmoderen, når spiralen skal ind. Det kan give anledning til, at blodtrykket falder en smule. Det er ikke farligt, og det går oftest hurtigt over igen.
Umiddelbart efter spiralen er lagt, vil du bløde lidt. Du skal derfor have bind på bagefter. Klinikken sørger for bind til dig.
Fortæl, hvis du er nervøs
Det er helt almindeligt, hvis du er en lille smule nervøs ved at skulle have lagt en spiral. Måske føler du dig sårbar, når du skal have foretaget den gynækologiske undersøgelse.
Det er helt forståeligt og okay at være nervøs, for du kan ikke se, hvad der forgår, og det er måske første gang, du skal have spiral.
Hvis du er nervøs, så fortæl jordemoderen, hvordan du har det. Det hjælper ofte at tale om det. Vi har mange års erfaring med at arbejde med kvinders underliv og guider dig trygt igennem.
Ultralydsscanning for at sikre placeringen
Hos Praksisjordemoder scanner vi dig altid for at sikre at spiralen ligger hvor den skal, det er meget sjældent at spiralen ikke kommer ordentligt på plads ved anlæggelsen men det kan ske. Det øger sikkerheden og din tryghed, og vi kan altid scanne dig, også senere hvis du oplever gener.
Hold øje med, hvornår din spiral skal skiftes
En spiral holder som regel i fem år. Du skal selv holde øje med, hvornår det er tid til at få den skiftet.
Gør, som du plejer – med få undtagelser
Efter du har fået lagt din spiral, kan du gøre, som du plejer. Hvis du har lyst, så tag den gerne med ro den første aften. Du kan dog sagtens cykle, løbe, gå til fitness, eller hvad du ellers har planlagt.
Anvend kondom de første 14 dage for at undgå infektion.
Du bør også undgå at bade i havet, gå i karbad eller i svømmehal en uge efter, du har fået lagt spiralen på grund af risiko for infektion.
Ømhed er helt normalt
Du kan være øm i underlivet dagene efter, du har fået lagt spiralen. Det er normalt. Du må gerne tage lidt smertestillende i form af 1000 mg. paracetamol og 400 mg. ibuprofen tre eller fire gange dagligt, hvis du har brug for det. Den dag spiralen anlægges er som regel den værste. Ømheden skyldes sammentrækninger i livmoderen, der skal vænne sig til spiralen ligger derinde.
Pletblødning er almindeligt
Du kan også opleve pletblødninger, efter du har fået lagt spiralen. Selvom det er irriterende, er det sjældent grund til at fjerne spiralen. Har du fået lagt en hormonspiral, er det ikke usædvanligt, hvis du oplever pletblødninger de efterfølgende tre til seks måneder. Det bliver bedre derefter. Får du pletblødninger i en meget generende grad skal du bare henvende dig, det kan der gøres noget ved. Dog anbefaler vi at du ser an den første måned, til du har haft din første menstruation på spiralen.
Hvis du ikke bliver glad for spiralen
Hvis du ikke er blevet glad for din spiral, efter der er gået ca. fem til seks måneder, kan du få den fjernet igen.
Især med kobberspiralen oplever nogle, at de ikke kan forliges med metoden, og at de har konstante smerter og blødninger. I de tilfælde skal spiralen fjernes.
Der opstår meget sjældent infektion i livmoderen. Men hvis du pludselig oplever kraftig blødning, stærke smerter og/eller feber, så skal du kontakte Præventionsklinikken, din egen læge eller vagtlægen for at blive undersøgt.
Læs mere om de forskellige hormonspiraler her
Vores ekspertise og uddannelse
Alle ansatte i klinikken er højt kvalificerede inden for deres fagområde. Vores læger er speciallæger i almen medicin og specialister i svangreomsorg. Vores jordemødre er autoriserede og medlemmer af Jordemoderforeningen. Dem som udfører scanninger, er enten sonograf-jordemødre eller jordemødre med specialuddannelse i ultralydsscanning.
Vi arbejder alle i almen praksis og har derfor de bedste forudsætninger for at tilbyde professionel rådgivning og behandling – uanset om det drejer sig om din graviditet eller prævention.
Præsentation af forfatterne
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.
Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.
“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen
Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin
Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.
Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.
Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.
“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff