Featured image

Spontan abort – information, årsag og behandling

Spontan abort – information, årsag og behandling

Introduktion

Velkommen til denne dybdegående artikel om spontan abort (tidligt graviditetstab). Formålet er at give både forventningsfulde forældre og sundhedsfagligt personale klar information om, hvad spontane aborter er, hvorfor det sker, og hvordan man diagnostiserer og behandler tilstanden. Vi trækker på den nyeste evidens fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), internationale retningslinjer og nye forskningsresultater.

Hvad er en spontan abort?

En spontan abort defineres i Danmark som en graviditet, der ufrivilligt går til grunde før 22+0 uger. DSOG beskriver, at tilstanden ofte diagnosticeres når der er en positiv graviditetstest, frisk vaginal blødning og tegn på en ikke‑levedygtig graviditet i livmoderen.

Spontan abort forekommer hyppigt: omkring 10 % af registrerede graviditeter ender som spontane aborter eller missed abortion, og endnu flere aborter forbliver uregistrerede. Risikoen stiger med moderens alder – fra cirka 20 % for en 20‑årig til omkring 50 % for en 40‑årig. Mange spontan aborter skyldes kromosomfejl hos fosteret; en dansk statusartikel estimerer, at fetal aneuploidi forklarer omkring 60 % af tidlige graviditetstab, mens de resterende tilfælde skyldes andre genetiske, livsstils‑, trombofile, endokrine, immunologiske eller anatomiske årsager ugeskriftet.dk.

For fagfolk

DSOG definerer forskellige former for graviditetstab:
Pregnancy of unknown location (PUL): positiv hCG, men ingen synlig intra‑ eller ekstrauterin graviditet.
Spontan abort: positiv hCG, frisk vaginal blødning og intrauterin ikke‑levedygtig graviditet.
Missed abortion: positiv hCG, minimal eller ingen blødning og intrauterin ikke‑levedygtig graviditet.
Derudover skelnes mellem komplet spontan abort, hvor gestationssækken er udstødt, og inkomplet spontan abort, hvor ultralyd stadig viser restvæv eller gestationssæk.
For at udelukke levedygtig graviditet kræves enten et foster med crown‑rump‑length (CRL) ≥ 6 mm uden hjerteaktion eller bevis for, at en tidligere levende graviditet ikke længere har hjerteaktion. Ellers anbefales ny ultralyd efter en uge samt evt. s‑hCG‑måling.

Hvorfor sker en spontan abort?

Det mest almindelige årsag til tidligt graviditetstab er kromosomfejl hos fosteret. Andre risikofaktorer kan opdeles i uforanderlige og påvirkelige faktorer:

  • Uforanderlige faktorer: høj alder hos kvinden, anatomiske anomalier i livmoderen (fx septum eller større myomer), tidligere spontane aborter (recidivrisikoen stiger fra ca. 20 % efter én abort til 43 % efter tre aborter ncbi.nlm.nih.gov), genetiske eller immunologiske sygdomme.
  • Påvirkelige faktorer: rygning, alkohol og stofmisbrug, højt koffeinindtag, overvægt, ubehandlet diabetes eller stofskiftelidelser, infektioner som parvovirus B19 eller listeria, kronisk stress og eksponering for visse miljøgifte ncbi.nlm.nih.gov. En dansk statusartikel nævner desuden trombofili, endokrinologiske sygdomme og livsstilsfaktorer som medvirkende til ca. 40 % af graviditetstab ugeskriftet.dk.

Graviditet med ukendt lokation (PUL)

Pregnancy of unknown location (PUL) betegner en situation, hvor graviditetshormonet (hCG) er positivt, men ultralyd endnu ikke kan vise hverken en intrauterin eller ekstrauterin graviditet. Tilstanden er midlertidig: den kan udvikle sig til en normal graviditet, en spontan abort eller en ekstrauterin graviditet. De fleste PUL’er er ikke ekstrauterine – risikoen for ekstrauterin graviditet er 6‑20 % fetalmedicinebarcelona.org, men tilstanden kræver omhyggelig opfølgning fordi en overset ekstrauterin graviditet kan være livstruende.

Faktorer der øger risikoen for ekstrauterin graviditet omfatter tidligere ekstrauterin graviditet, tubakirurgi eller ‑infektion (pelvic inflammatory disease), brug af spiral (i den aktuelle graviditet), fertilitetsbehandling og rygning fetalmedicinebarcelona.org.

Opfølgning: PUL håndteres med gentagne ultralydsskanninger og måling af serum‑hCG. En stigning i hCG på 35‑66 % over 48 timer taler for en levedygtig graviditet, mens et fald på over 13 % (hCG‑ratio < 0,87) tyder på en ikke‑levedygtig graviditet. NICE guidelinen anbefaler at tage to hCG‑målinger med 48 timers interval og planlægge en ny ultralyd efter 7‑14 dage; patienter skal informeres om at søge akut hjælp ved kraftig smerte eller blødning nice.org.uknice.org.uk.

For fagfolk – PUL

– PUL er et arbejdsdiagnostisk udtryk, ikke en endelig tilstand. Den endelige outcome kan være levedygtig intrauterin graviditet, ikke‑levedygtig intrauterin graviditet, ekstrauterin graviditet eller vedvarende PUL.
– Et enkelt hCG‑tal har ingen prognostisk værdi; det er stignings‑/faldmønsteret over 48‑72 timer der er afgørende.
– Når hCG‑niveauet falder mere end 50 % på 48 timer, konkluderer NICE, at graviditeten sandsynligvis vil ophøre, og kvinden kan tage en urin‑graviditetstest efter 14 dage for at sikre, at hCG er negativt nice.org.uk.
– Ved stigning i hCG på >63 % efter 48 timer forventes en normal udvikling; planlæg ny ultralyd efter 7‑14 dage nice.org.uk.

Symptomer på spontan abort

  • Vaginal blødning: typisk frisk rødt blod, men kan også være brunt eller sparsomt. Mængden kan variere fra let pletblødning til kraftig blødning med klumper.
  • Menstruationslignende smerter eller kramper i underlivet eller lænden.
  • Fortsat positiv graviditetstest: hCG kan forblive positivt i flere dage efter tabet.
  • Fravær af graviditetssymptomer: fx at brystspænding eller kvalme pludselig forsvinder.
  • Feber eller ildelugtende udflåd kan indikere infektion og kræver hurtig lægekontakt.

Ved truende graviditetstab (abortus imminens) er graviditeten endnu levedygtig, men der er blødning eller kramper. Risikoen for tab afhænger af gestationsalderen og blødningens omfang – ugeskriftet for Læger angiver fx, at risikoen varierer fra 29 % ved gestationsalder 5‑6 uger til kun få procent ved 10‑12 uger ugeskriftet.dk.

Diagnose og undersøgelser

  1. Anamnese og klinisk undersøgelse: lægen spørger om blødningens karakter, smerter og tidligere graviditeter.
  2. Graviditetstest (hCG): bekræfter, at der er en graviditet.
  3. Transvaginal ultralyd: bruges til at se om der er en gestationssæk og om der er hjerteaktion. Ved mistanke om missed eller inkomplet abort gentages ultralyd efter ca. en uge.
  4. Blodprøver: to hCG‑målinger med 48 timers interval kan hjælpe med at vurdere om graviditeten udvikler sig normalt (stigende hCG), er på vej til at ophøre (faldende hCG) eller kræver yderligere undersøgelse.
  5. Undersøgelse for rhesus‑faktor: kvinder med rhesus negativ blodtype skal måske have anti‑D‑immunglobulin som beskyttelse, afhængigt af gestationsalderen (se nedenfor).

Behandlingsmuligheder

Ekspekterende (afventende) behandling

Ved komplet spontan abort behøves der ingen behandling. Hvis blødning og smerter er acceptable, anbefaler DSOG primært afventende behandling ved inkomplet spontan abort. Kvinden følges med ny ultralyd efter en uge. Forskningen viser, at ekspekterende behandling medfører fuld udstødning af restvæv hos 80‑90 % af kvinderne; successen er derfor næsten lige så høj som kirurgisk behandling, men uden risiko for anæstesi og instrumentering. Blødningsperioden kan dog være et par dage længere.

Medicinsk behandling

Hvis der efter en uge fortsat ses gestationssæk eller restvæv, tilbydes kvinden medicinsk behandling eller evacuatio. Medicinsk behandling består oftest af misoprostol, et prostaglandin‑analogn. DSOG’s Cochrane‑gennemgang fandt ikke signifikant forskel i fuld abort‑rate mellem misoprostol og ekspekterende behandling; metoden vælges derfor ud fra kvindens ønsker, blødningsmængde og praktiske forhold. Misoprostol kan give kraftige menstruationslignende smerter og bivirkninger som kvalme og diarré.

Nogle centre bruger mifepriston som forbehandling (det samme regime som ved induceret abort), hvilket øger succesraten med misoprostol. Efter behandlingen anbefales ultralyd eller hCG‑kontrol for at sikre, at graviditeten er ophørt.

For fagfolk – Misoprostol ved spontant tab

– DSOG konkluderer, at ekspekterende og medicinsk behandling har tilsvarende succesrater; rutinemæssig evacuatio er ikke indiceret.
– Misoprostol 800 µg vaginalt er et almindeligt regime; gentagelse kan være nødvendig ved manglende effekt. Kombination med mifepriston 200 mg peroralt øger sandsynligheden for fuld udstødning, men er ikke nødvendigt for alle patienter.
– Kontrol med ultralyd eller hCG efter 1 uge anbefales for at udelukke vedvarende graviditet.

Kirurgisk behandling

Evacuatio uteri (sugekuration) udføres, hvis blødningen er kraftig, kvinden har udtalt smerte, der er tegn på infektion, eller hvis hun selv foretrækker en hurtig afslutning. Indgrebet foregår oftest i fuld bedøvelse og har en meget høj succesrate (91‑100 %). Risikoen for komplikationer som infektion eller uterin perforation er lille, men ikke nul; derfor anbefales indgrebet kun når det er nødvendigt.

Rhesus‑profylakse

DSOG anbefaler ingen anti‑D‑profylakse før uge 8+0, uanset hvilken behandling der anvendes. Fra 8+0 til 19+6 uger anbefales der 100‑150 mg anti‑D immunoglobulin efter spontan, missed eller induceret abort (inklusive ekstrauterin graviditet og molagraviditet). Rhesus‑negative kvinder med komplet spontan abort eller inkomplet abort før 8 uger skal ikke have anti‑D.

Truende abort (Abortus imminens)

En truende abort beskriver en situation, hvor der er vaginal blødning i første trimester, men graviditeten er intrauterin og stadig levedygtig dsog.dk. Ca. 20‑30 % af gravide oplever blødning i starten ugeskriftet.dk. De fleste fortsætter med en normal graviditet, men risikoen for tab afhænger af gestationsalder og blødningsmængde; ved 5‑6 uger er den omkring 29 %, mens risikoen er langt lavere efter 10‑12 uger ugeskriftet.dk.

Behandling: DSOG fraråder sengeleje eller tranexamsyre, da der ikke er evidens for effekt dsog.dk. Vaginal mikroniseret progesteron anbefales ikke til kvinder uden tidligere spontan abort dsog.dk. Det kan overvejes til kvinder med ét eller to tidligere tab og anbefales til kvinder med tre eller flere tidligere graviditetstab, typisk 400 mg vaginalt to gange dagligt indtil uge 12+0–16+0 dsog.dk.

For fagfolk – truende abort

– Truende abort defineres som vaginal blødning før 22 uger i en intrauterin graviditet med levedygtigt foster dsog.dk.
– Tilskud af progesteron bør begrænses til kvinder med gentagne graviditetstab. DSOG henviser til PRISM‑studiet, som viser manglende effekt ved enkelttab og mulig effekt i subgrupper dsog.dk.
– Tranexamsyre og fysisk aflastning (sengeleje) anbefales ikke dsog.dk.
– Støttende omsorg (opfølgning og information) kan reducere angst men påvirker ikke graviditetens udfald dsog.dk.

Efter en spontan abort – fysisk og psykisk

De fleste kvinder bløder i 1–2 uger efter en spontan abort, men blødningens varighed kan variere. Hormonelle ændringer gør, at menstruationen typisk vender tilbage efter 4–6 uger. Kroppen er fysisk klar til en ny graviditet hurtigt, men mange sundhedsprofessionelle anbefaler at vente en menstruationscyklus for at give sig selv tid til at bearbejde oplevelsen og sikre, at livmoderslimhinden er genopbygget.

Følelsesmæssige reaktioner

Et graviditetstab kan være en stor sorg. Kvinder (og partnere) kan føle skyld, tristhed, lettelse eller vrede. Disse reaktioner er normale, og det kan være hjælpsomt at tale med partner, familie, venner eller en professionel som jordemoder, læge eller psykolog. Mange hospitaler har særlige samtaletilbud, og der findes støttegrupper for forældre, der har oplevet tab. Hvis sorgen er overvældende eller påvirker dagligdagen gennem længere tid, bør man søge professionel hjælp.

Hvornår skal du søge akut hjælp?

  • Ved kraftig blødning svarende til mere end én bind i timen i flere timer.
  • Ved svære mavesmerter, feber, ildelugtende udflåd eller mistanke om infektion.
  • Ved svimmelhed, besvimelse eller symptomer på blodmangel.
  • Hvis du er rhesus negativ og har været gravid mere end 8 uger men ikke har fået anti‑D profylakse.
  • Hvis du er i tvivl – hellere ringe én gang for meget end én gang for lidt.

Forebyggelse og sund livsstil

Mange spontan aborter kan ikke forebygges, men en sund livsstil kan reducere risikofaktorer:

  • Stop med at ryge og undgå alkohol og illegale stoffer.
  • Drik højst én kop kaffe om dagen, da højt koffeinforbrug (>3 kopper) er associeret med øget risiko ncbi.nlm.nih.gov.
  • Spis varieret, oprethold et sundt BMI og tag folsyre (0,4 mg dagligt) før og under graviditeten.
  • Behandl kroniske sygdomme som diabetes, cøliaki og stofskifteforstyrrelser ordentligt ncbi.nlm.nih.gov.
  • Få tjekket livmoderen hos en gynækolog, hvis du har gentagne tab, da misdannelser eller myomer kan behandles.
  • Undgå miljøgifte og smitsomme sygdomme – fx ved at undgå upasteuriserede produkter og vaske hænder godt.

Sammenfatning

Spontan abort er desværre en hyppig begivenhed i første trimester. De fleste skyldes kromosomfejl og kan ikke forebygges, men visse livsstils‑ og helbredsfaktorer spiller også en rolle. Diagnosen stilles med kombination af graviditetstest, ultralyd og hCG‑målinger. Mange kvinder kan behandles afventende med stor succes; medicinsk eller kirurgisk behandling tilbydes ved fortsat restvæv eller kraftige symptomer. Ved truende abort og graviditet med ukendt lokation er opfølgning afgørende, og unødvendig medicinsk intervention bør undgås.

Hos praksisjordemoder.dk står vi klar til at støtte dig med trygge graviditetsskanninger, præventiv rådgivning og omsorg, hvis du oplever blødning tidligt i graviditeten. Du er velkommen til at kontakte os for en snak og yderligere information.

Præsentation af forfatterne

Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder

Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.

Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.

“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen

Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin

Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.

Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.

Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.

“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff

Var artiklen brugbar?

  • Happy
  • Normal
  • Sad
Cookie-indstillinger