Featured image

Uge 40

Uge 40

(39+0 til 39+6)

Terminsugen – klar til mødet

Du er nu ved graviditetens afslutning, og terminsdatoen markerer midtpunktet i en periode, hvor fødslen kan ske når som helst. Kun omkring 5 % føder præcis på terminsdagen, så det er helt normalt, at barnet enten kommer lidt før eller lidt efter.

Uge 40: Fosterets Udvikling

Barnet vejer nu typisk 3400–3700 gram og måler omkring 50–52 cm fra hoved til hæl. Det er fuldt udviklet og klar til livet udenfor livmoderen.

  1. Hud og fedt: Huden er glat og fast, med et beskyttende lag af fosterfedt (vernix) og eventuelle rester af lanugohår i små områder. Fedtlaget hjælper barnet med at holde varmen efter fødslen.
  2. Bevægelse: Barnet bevæger sig stadig, men der er begrænset plads. Du kan mærke tydelige skub, rullen og stræk, men færre store bevægelser. Bevægelserne skal dog fortsat være mærkbare hver dag.
  3. Stillingen: Hos de fleste ligger hovedet fast i bækkenet. Hos flergangsfødende kan barnet dog vente med at sænke sig helt til fødslen begynder.
  4. Lunger: Lungerne er fuldt modne. Barnets vejrtrækningscentre i hjernen er nu klar til at aktivere den første selvstændige indånding, så snart barnet fødes og navlestrengen afklemmes.
  5. Hjerne og sanser: Hjernen er meget aktiv og danner stadig nye forbindelser. Sanserne fungerer fuldt ud – barnet kan høre, føle og reagere på lys, tryk og berøring. Efter fødslen vil det genkende din stemme og hjerteslag som trygge lyde.
  6. Reflekser: Sutte-, gribe- og søgerefleksen er stærke og hjælper barnet med at finde brystet kort efter fødslen. Blinkerefleksen beskytter øjnene, og griberefleksen er allerede kraftig.
  7. Immunsystem: Barnet har modtaget antistoffer gennem moderkagen og får yderligere beskyttelse gennem modermælken efter fødslen.
  8. Søvn og aktivitet: Barnet har faste rytmer og sover stadig det meste af tiden. Bevægelserne ændres dog, når barnet reagerer på sammentrækninger eller ændringer i din kropstemperatur.

Uge 40: Moderens Krop

Klar til fødsel, eller næsten

  1. Livmoder og fødselsforberedelse: Livmoderhalsen bliver blødere og kortere, og livmoderen reagerer med hyppigere sammentrækninger. Du kan opleve perioder med regelmæssige plukveer, der pludselig aftager – kroppen øver sig.
  2. Slimprop og udflåd: Det er normalt at miste slimproppen nu – et tegn på, at livmoderhalsen er ved at åbne sig. Slimproppen kan være klar, lyserød eller brunlig. Det er også helt normalt er man ikke opdager noget.
  3. Vægt og væske: Vægtstigningen flader som regel ud, og mange oplever, at hævelser mindskes lidt, når kroppen forbereder sig på fødsel.
  4. Søvn: Søvnen kan være let og afbrudt af spænding og forventning. Prøv at hvile, når du kan – også korte pauser hjælper kroppen.
  5. Mave og tryk: Trykket ned mod underlivet øges, og du kan mærke stik og ømhed i bækkenet. Det skyldes, at barnet trykker mod nerver og bækkenbund, mens det søger længere ned.
  6. Energi og humør: Mange oplever skift mellem rastløshed og ro – kroppen producerer oxytocin og adrenalin, som begge spiller en rolle i opstarten af fødslen.

Samspillet mellem mor og barn – biologisk forberedelse på fødslen

I denne sidste fase er der en tæt biologisk synkronisering mellem moderens og barnets krop. Via hormoner, blodgennemstrømning og stofskifte forbereder de sig sammen på den fysiologiske overgang fra graviditet til fødsel.

Hormonel kommunikation:
Moderkagen spiller fortsat en central rolle som hormonproducerende organ. Den frigiver stigende mængder østrogen og prostaglandiner, som blødgør og modner livmoderhalsen, mens oxytocinreceptorer opreguleres i livmodervæggen. Samtidig begynder fosterets egne binyrer at producere kortisol og adrenalin, der påvirker både moderen og moderkagen. Denne hormonelle dialog stimulerer veaktiviteten og modningen af barnets lunger.

Energi og næring:
Barnet har nu opbygget solide energidepoter i form af glykogen i leveren og brunt fedt omkring nakke, skuldre og ryg.
– Glykogenet fungerer som en let tilgængelig energikilde, som barnet bruger i timerne omkring fødslen, hvor tilførslen af ilt og glukose fra moderkagen midlertidigt reduceres.
– Brunt fedt omsætter energi direkte til varme via mitokondrier med det særlige protein UCP1 (uncoupling protein 1). Dette gør barnet i stand til selv at regulere kropstemperaturen umiddelbart efter fødslen.

Iltudveksling og stressrespons:
Fosterets hæmoglobin (HbF) har fortsat højere iltaffinitet end moderens, hvilket sikrer effektiv iltoptagelse selv under kortvarige sammentrækninger, hvor blodtilførslen gennem moderkagen falder. Kortisol fra fosterets binyrer øger surfaktantproduktionen i lungerne og forbereder barnet på at trække vejret selvstændigt.

Nervesystem og rytmer:
Fosterets autonome nervesystem modnes yderligere. Puls, vejrtrækningsøvelser og søvnrytmer synkroniseres med moderens hormonelle døgnvariation. Denne biologiske tilpasning hjælper barnet til gradvist at regulere sig selv uden for livmoderen.

Den biokemiske overgang:
Når veerne starter, ændres blodgennemstrømningen i moderkagen. Barnet reagerer med et kontrolleret stressrespons, som frigiver adrenalin og noradrenalin, der hjælper med at mobilisere energidepoter, øge blodtryk og forberede lunger og kredsløb på den første åndedrag.

Råd og Opmærksomhed for Uge 40

  • Tillykke!– du er nu nået uge 40! Aldrig før har du været tættere på at møde dit barn, og det er en helt særlig milepæl, som fortjener at blive markeret. Forventningen kan fylde meget, men husk, at kroppen og barnet er klar, og at du allerede har gjort en masse forberedelser.
    Ugens egenomsorgsøvelse – Mentalt beredskab og nærvær
    Tag 5–10 minutter i løbet af dagen til at sidde eller ligge roligt. Læg en hånd på maven og mærk barnet bevæge sig.
    Træk vejret dybt og forestil dig, at veerne begynder. Visualisér, hvordan du bevæger dig, trækker vejret roligt, og mærker støtte fra partner eller personale.
    Gentag styrkende affirmationer, fx:
    “Jeg er klar, og min krop ved, hvad den skal gøre.”
    “Hver ve bringer mig tættere på at møde mit barn.”
    “Jeg kan stole på mig selv og de beslutninger, jeg tager lige nu.”
    Fokuspunkt – Små rutiner og overskud
    Skab små, rolige rutiner i løbet af dagen, fx korte gåture, let stræk, eller små forberedelser i hjemmet.
    Fortsæt med kontakt til barnet – tal, syng eller læg mærke til bevægelserne.
    Sørg for små praktiske ting, der giver tryghed: tjek fødetasken, planlæg hvem der kan hjælpe, og giv dig selv lov til at hvile og lade kroppen arbejde.
    Små ritualer, visualiseringer og egenomsorg hjælper dig med at møde fødslen med overskud, nærvær og glæde over, at dit barn snart er her.

Præsentation af forfatterne

Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder

Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.

Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.

“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen

Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin

Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.

Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.

Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.

“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff

Var artiklen brugbar?

  • Happy
  • Normal
  • Sad
Cookie-indstillinger