(38+0 til 38+6)
Indholdsfortegnelse
Klar til verden
Du nærmer dig nu terminsdatoen og terminsperioden er godt i gang, og både din krop og barnet gør sig klar til fødslen. Hvert døgn bringer små ændringer i hormoner, stilling og forberedelse – naturens fine balance, før fødslen går i gang.
Uge 39: Fosterets Udvikling
Barnet vejer nu omkring 3300–3500 gram og måler cirka 49–50 cm. Det er færdigudviklet og klar til livet udenfor, men tager stadig lidt på i vægt frem mod fødslen.
- Hud og fedt: Hudens farve er mere lyserød, og underhudsfedtet beskytter barnet mod kulde efter fødslen. Fosterfedtet (vernix) findes stadig i folderne omkring hals, arme og ben, og beskytter huden under fødslen.
- Bevægelse: Bevægelserne er nu tydelige, men begrænsede af pladsmangel. Du mærker oftest skub, små drejninger og stræk, og barnet reagerer tydeligt på dine stillingsskift.
- Stillingen: Hos de fleste ligger hovedet nu fast i bækkenet. Dette kan give et tryk nedad og stik i underlivet, når barnet bevæger sig.
- Lunger: Lungerne er fuldt modne. Små ændringer i hormonbalancen (fx øget kortisol og adrenalin) hos barnet er med til at forberede det på overgang til at trække vejret selv.
- Hjerne og sanser: Hjernen vokser fortsat i størrelse og kompleksitet – udviklingen fortsætter langt efter fødslen. Barnet hører og genkender stemmer, rytmer og lyde fra omgivelserne, og reagerer ofte på musik og beroligende tale.
- Reflekser: Alle basale reflekser (sutte-, gribe-, blinke- og søgerefleks) er aktive og vigtige for den første kontakt efter fødslen.
- Immunsystem: Overførsel af antistoffer fra dig til barnet fortsætter indtil fødslen, hvilket giver barnet et stærkt udgangspunkt for sit eget immunforsvar.
- Søvn: Barnet har tydelige søvnfaser og sover det meste af døgnet, men kan være mere aktivt, når du selv hviler.
Uge 39: Moderens Krop
- Livmoder og mave: Barnets hoved trykker mod bækkenbunden, og livmoderen forbereder sig på fødslen med hyppige, uregelmæssige sammentrækninger. Maven kan føles tung, og nogle oplever ømhed i underlivet.
- Vægt og væske: Vægtstigningen flader ofte ud i denne uge. Væskeophobning kan stadig give hævede ankler og fingre.
- Plukveer: De kan være kraftige og minde om rigtige veer, men de aftager ved hvile og er uregelmæssige.
- Fordøjelse: Fordøjelsen kan være langsom, og appetitten svingende. Nogle oplever let kvalme, mens andre får mere sult, når barnet synker længere ned.
- Søvn: Søvn kan være udfordret af spænding, plukveer og behov for hyppige toiletbesøg. Prøv at hvile, når kroppen giver mulighed for det.
- Bækken og ryg: Trykket fra barnets hoved kan give smerter i symfysen og lænden. Varme, støttebælte og rolige bevægelser lindrer.
- Slimprop og tegn på fødsel: Slimproppen kan løsne sig som tegn på, at livmoderhalsen begynder at modne. Små pletblødninger kan også forekomme – især efter en undersøgelse.
Samspillet mellem mor og barn – forberedelse til overgang
I uge 39 arbejder mor og barn stadig tæt sammen gennem et avanceret samspil af hormoner, kredsløb og stofskifte. Kroppen finjusterer nu de sidste processer, som skal sikre en tryg og stabil overgang fra livmoderen til livet udenfor.
Hormonel afstemning:
Moderkagen, barnet og moderen sender konstant signaler til hinanden. Stigende niveauer af østrogen og prostaglandinergør livmoderhalsen mere blød og eftergivelig. Samtidig øges mængden af oxytocinreceptorer i livmoderen, så kroppen lettere kan reagere, når veerne begynder.
Barnets egne binyrer begynder at producere mere kortisol – et hormon, der hjælper lunger, lever og energistofskifte med at modnes.
Ilt og energi:
Barnet får fortsat sin ilt gennem moderkagen. Dets blod indeholder føtalt hæmoglobin (HbF), som binder ilten stærkere end moderens hæmoglobin, så barnet får tilstrækkelig ilt, også når livmoderen trækker sig sammen.
Samtidig opbygger barnet glykogenreserver i leveren og fedtdepoter under huden, som fungerer som energilagre. Disse lagre bliver vigtige omkring fødslen, hvor barnet i kort tid skal klare sig uden konstant tilførsel af næring fra moderen.
Lunger og stressrespons:
Kortisol fra barnet stimulerer dannelsen af surfaktant – et fedtstof i lungerne, der sørger for, at de ikke klapper sammen ved første åndedrag. Samtidig begynder kroppen at forberede en mild stressreaktion, som vil hjælpe barnet med at vågne og trække vejret ved fødslen.
Sanser og rytme:
Barnets døgnrytme følger fortsat moderens aktivitet og hvile. Hørelsen er skarp, og det genkender både stemmer og lyde, som vil virke beroligende efter fødslen.
Biologisk balance:
Alt i moderens og barnets fysiologi bevæger sig nu mod balance. Hormonændringer hos moderen – især stigende oxytocin og endorfiner – understøtter ro, tillid og følelsen af nærhed, som vil spille en central rolle under selve fødslen.
Råd og Opmærksomhed for Uge 39
• Hvil så ofte du kan – selv korte pauser gør en forskel. Du ved ikke hvad tid på døgnet din fødsel går i gang, så pas på med at blive for udtrættet.
Du er nu helt tæt på terminen, og mange oplever, at cirklerne om hjemmet bliver små – du går mindre, holder dig tættere på huset, og energien kan svinge. Det er helt naturligt, og det giver en god anledning til at fokusere på egenomsorg og små aktiviteter, der giver både ro og overskud.
Ugens egenomsorgsøvelse – Mindful småpauser hjemme
- Find små øjeblikke i løbet af dagen, hvor du kan trække vejret dybt og samle tankerne.
- Læg en hånd på maven og mærk barnet bevæge sig, mens du observerer sansningerne omkring dig – lyde, lys, temperatur.
- Gentag stille en kort affirmation, fx:
- “Jeg giver mig selv lov til ro.”
- “Jeg mærker min krop og barnet i nuet.”
- “Hver lille handling jeg gør, er nok.”
Fokuspunkt – Tidsfordriv og små glæder
- Læs, lyt til musik eller podcasts, skriv dagbog eller planlæg små kreative projekter, der kan gøres siddende eller liggende.
- Lav korte, blide øvelser eller stræk for ryg, skuldre og ben, som ikke kræver store bevægelser.
- Brug tiden på mentale forberedelser: visualiser fødslen, gentag vejrtrækningsøvelser eller Loving-Kindness meditation med fokus på dig selv og barnet.
- Overvej små sociale kontakter: korte opkald, videomøder eller beskeder til venner og familie, så du stadig oplever nærvær uden fysisk belastning.
Formålet med denne uge er at skabe mentalt og fysisk overskud, selvom du bevæger dig mindre. Små pauser, mindful kontakt til barnet og enkle aktiviteter giver både ro, glæde og styrke frem mod fødslen.
• Massage, sex og afslappende nærvær kan øge dit oxytocin niveau og hjælpe fødslen på vej. Angst, utryghed og ubehag gør det modsatte.
• Kontakt jordemoder eller fødeafdeling, hvis du mærker regelmæssige veer, vandafgang, mindre liv end normalt eller blødning.
Præsentation af forfatterne
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.
Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.
“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen
Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin
Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.
Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.
Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.
“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff
Læs mere om graviditet
Hvilken uge er vi i? | Blødning i graviditeten | Bækkenforandringer i din graviditet | Sovestillinger i graviditeten | Jern og blodprocent under graviditet | Halsbrand og sure opstød under graviditeten | Det gravide bækken | Bækkenstabiliserende øvelser til gravide | Vacciner til gravide | Hovedpinepiller i graviditeten | Naturlig igangsættelse af fødslen | Kosttilskud til gravide
