(37+0+0 til 37+6)
Indholdsfortegnelse
Terminsperioden – biologisk forberedelse til fødsel
Barnet regnes nu som fuldbårent, selvom der stadig kan gå et par uger før fødslen. Udviklingen handler nu primært om finpudsning – vægtøgning, fedtlagring og modning af organer og reflekser..
I de sidste uger før fødslen arbejder mor og barn tæt sammen. Begge kroppe gennemgår hormonelle, fysiske og stofskiftemæssige tilpasninger, som forbereder barnet på livet udenfor livmoderen og moderens krop på selve fødslen.
Uge 38: Fosterets Udvikling
Barnet vejer nu omkring 3100–3300 gram og måler cirka 48–49 cm fra hoved til hæl. Det vokser stadig, men vægtstigningen er nu mere jævn.
- Hud og fedt: Huden er glat, lys og elastisk, dækket af et tyndt lag fosterfedt (vernix), som beskytter huden. Lanugohår er næsten helt forsvundet, men enkelte dun kan stadig ses på ryg og skuldre.
- Bevægelse: Pladsen er nu meget trang. Du mærker tydeligt barnets skub og rullen, men færre kraftige spark. Mange mødre beskriver, at barnet bevæger sig mere rytmisk og med pauser.
- Stillingen: De fleste børn ligger med hovedet nedad, og hovedet begynder at bevæge sig længere ned i bækkenet (“engagement”), især hos førstegangsfødende. Dette kan lette vejrtrækningen, men give mere tryk på blæren.
- Lunger: Lungerne er færdigudviklede og fyldt med surfaktant, så barnet kan trække vejret selvstændigt. Barnet laver fortsat “vejrtrækningsøvelser” ved at trække fostervand ind og ud.
- Hjerne og sanser: Hjernen vokser stadig, og forbindelserne mellem nervecellerne bliver stærkere. Barnet kan reagere på berøring, lys og stemmer. Hørelsen er veludviklet, og det genkender din og andre nære stemmer.
- Reflekser: Gribe-, sutte- og blinkerefleksen er stærke og fuldt funktionelle. Barnet suger ofte på tommelfinger eller hånd for at træne sutterefleksen.
- Immunsystem: Overførsel af antistoffer fra dig til barnet fortsætter, hvilket danner grundlag for barnets immunforsvar efter fødslen.
- Søvn: Barnet sover det meste af tiden i vekslende faser af dyb søvn og REM-søvn, men kan vågne og reagere tydeligt, når du hviler eller taler.
Uge 38: Moderens Krop
- Livmoder og mave: Livmoderen har nået sin maksimale højde, men når barnet begynder at synke ned i bækkenet, kan du opleve lidt lettere vejrtrækning. Til gengæld øges trykket mod blæren.
- Vægt og væske: Den samlede vægtstigning ligger typisk omkring 11–14 kg. Væskeophobning og hævede ben kan stadig forekomme, især sidst på dagen.
- Plukveer: Du kan mærke flere og kraftigere plukveer, og de kan til tider være smertefulde. Det er tegn på, at kroppen gør sig klar til fødslen. Dog er det ikke alle der oplever det.
- Fordøjelse: Trykket fra livmoderen mod mavesækken kan give halsbrand og hurtig mæthedsfornemmelse. Små, hyppige måltider og let gang efter spisning kan hjælpe.
- Søvn: Søvnen er ofte afbrudt af plukveer, bevægelser og hyppige toiletbesøg. Korte lure i løbet af dagen kan kompensere for manglende nattesøvn.
- Bækken og ryg: Tyngden kan give smerter i lænd, hofter og symfysen. Blid bevægelse, varme og hvile lindrer, og et bækkenbælte kan støtte.
- Udflåd og tegn: Et øget udflåd eller slimprop, der løsner sig, kan være et tidligt tegn på, at kroppen nærmer sig fødslen.
Samspillet mellem mor og barn – kroppen finjusteres
Barnet reagerer stadig tydeligt på din stemme og berøring. Mange oplever, at barnet har en fast rytme, og at bevægelserne føles som små hilsner. Din stemme, musik og rytmiske bevægelser er genkendelige og beroligende for barnet – en kontakt, der fortsætter efter fødslen.
Når barnet bevæger sig mindre, skyldes det ofte pladsmangel, men du bør fortsat mærke liv dagligt. Kender du barnets vante mønster, kan du hurtigt reagere, hvis der sker ændringer.
I uge 38 er mor og barn tæt forbundet både fysisk og kemisk. Kroppen justerer nu de sidste detaljer i det fælles kredsløb, så barnet gradvist kan klare sig udenfor livmoderen.
Hormonel kommunikation:
Moderkagen fungerer som bindeled og sender signalstoffer mellem mor og barn. Østrogen stiger og gør livmoderens muskler mere følsomme over for oxytocin, mens progesteron begynder at falde en smule – det hjælper kroppen til at forberede sig på fødslen.
Samtidig producerer barnet mere kortisol, som sætter gang i modningen af lunger, lever og fordøjelse. Det er en del af barnets egen forberedelse til at kunne trække vejret og optage næring selv.
Energi og stofskifte:
Barnet bruger stadig moderkagen som energikilde, men begynder at opbygge egne reserver.
– I leveren lagres glykogen, en hurtig form for energi, der bliver vigtig under fødslen, hvor ilt og næring midlertidigt kan være lavere.
– I kroppen dannes der mere brunt fedt, især omkring nakke og ryg. Dette væv kan omdanne energi direkte til varme og hjælper barnet med at holde sin temperatur stabil efter fødslen.
Iltudveksling:
Fosterets blod har stadig føtalt hæmoglobin (HbF), som optager ilt meget effektivt. Det betyder, at barnet får nok ilt, selv når livmoderen trækker sig sammen. Denne mekanisme beskytter barnet under små ændringer i blodgennemstrømningen.
Nervesystem og reaktion:
Barnets nervesystem bliver mere modent, og sanserne finjusteres. Det reagerer på lys, lyd og berøring og kan vise tydelige reaktioner på din stemme og bevægelser. Hjernen forbereder sig på at regulere vejrtrækning, temperatur og reflekser selv.
Den fysiologiske samhørighed:
Barnets hjerterytme, søvnrytme og bevægelser følger fortsat dine. Når du bevæger dig, vugges barnet i livmoderen og falder ofte til ro – når du hviler, bliver det mere aktivt. Denne synkronisering af rytmer og hormoner er et eksempel på den biologiske samhørighed, der gør overgangen fra livmoderen til verden udenfor mere glidende.
Råd og Opmærksomhed for Uge 38
Du er nu i terminsperioden. En kæmpe milepæl, og kroppen gør sig klar til fødslen. Mange oplever både spænding og forventning – og det er helt naturligt. Det kan hjælpe at fokusere på små, konkrete redskaber, som giver ro og styrke, både fysisk og mentalt.
Så skal tasken være pakket og klar! Hjælpere/ babysittere eller andre involverede skal kende deres rolle og der skal være helt styr på forventningsafstemingen. Fra nu af skal der være plads til at du har ro omkring dig, hvis du er meget stresset kan hormonerne få svært ved at flyde frit så fødslen kan starte. Så de her ting er vigtige.
Ugens egenomsorgsøvelse – Affirmationer til ve-håndtering
Brug et par minutter hver dag på at gentage korte sætninger, der styrker tillid, ro og kontrol til ve- arbejdet:
- “Jeg trækker vejret roligt, og min krop ved, hvad den skal gøre.”
- “Hver ve bringer mig tættere på barnet.”
- “Den ve der har været kommer ikke igen”
- “Jeg skal kun være i nuet, så er alt godt”
Gentag sætningerne stille for dig selv, undervejs i korte pauser eller i forbindelse med vejrtrækning. Hvis du har partneren tæt på, kan I også bruge dem sammen som små støtteord under fødslen.
Fokuspunkt – Forberedelse og nærvær
- Mind dig selv om, at kroppen allerede er klar til at håndtere veerne – du har trænet både fysisk og mentalt gennem graviditeten.
- Skab små øjeblikke med kontakt til barnet, fx ved at lægge en hånd på maven og mærke bevægelser, mens du trækker vejret roligt.
- Sørg for at have praktiske ting klar til fødslen og de første dage – fødetaske, ammeudstyr og små komforttiltag.
Formålet med denne uge er at skabe mental tryghed og fysisk ro, så du kan gå ind i fødslen med tillid til dig selv og din krops evne. Affirmationer og små egenomsorgsritualer hjælper dig med at bevare fokus og styrke i de øjeblikke, hvor veerne tager overhånd.
Præsentation af forfatterne
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.
Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.
“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen
Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin
Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.
Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.
Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.
“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff
Læs mere om graviditet
Hvilken uge er vi i? | Blødning i graviditeten | Bækkenforandringer i din graviditet | Sovestillinger i graviditeten | Jern og blodprocent under graviditet | Halsbrand og sure opstød under graviditeten | Det gravide bækken | Bækkenstabiliserende øvelser til gravide | Vacciner til gravide | Hovedpinepiller i graviditeten | Naturlig igangsættelse af fødslen | Kosttilskud til gravide
