(36+0 til 36+6)
Indholdsfortegnelse
Barnet er næsten fuldt modent, sidste uge inden terminsperioden begynder
Fosteret vejer cirka 2800–3000 gram og måler omkring 47–48 cm. Alle organer er nu udviklet, og barnet træner nu vejrtrækning, sutte- og griberefleks. Pladsen i livmoderen er trang, så bevægelserne mærkes som skub og stræk.
Uge 37: Fosterets Udvikling
- Vægt og kropsform: Barnet tager nu mest på i fedt, hvilket giver rundere kinder, blødere hud og en fyldigere krop. Fedtlaget hjælper med temperaturregulering og energireserver efter fødslen.
- Hud: Huden er glat, rosa og spændstig. De fleste lanugohår er nu væk, men lidt kan stadig findes på skuldre, ryg og ører. Hudens elasticitet er øget, og huden indeholder mere underhudsfedt, hvilket giver barnet det karakteristiske “babylook”.
- Bevægelse: Pladsen i livmoderen er begrænset, så bevægelserne føles mere som skub og stræk fremfor kraftige spark. Du kan dog stadig tydeligt mærke albuer, fødder eller numse, når barnet bevæger sig. Mange gravide oplever, at barnet har faste mønstre for aktivitet – fx bliver det mest aktivt om aftenen.
- Stillingen: De fleste børn ligger nu med hovedet nedad, klar til fødslen. Hvis barnet stadig ligger i sædestilling eller tværstilling, kan det stadig vende sig spontant i de næste uger.
- Hjerne og sanser: Hjernen udvikler komplekse forbindelser mellem nervecellerne, især i områder der styrer bevægelse, sanser og hukommelse. Barnet reagerer på lys, lyd og berøring. Hørelsen er skarp, og barnet kan genkende gentagne lyde fra omgivelserne, som fx din stemme eller musik, der ofte spilles.
- Lunger: Lungerne er næsten fuldt modne, og surfaktantproduktionen understøtter selvstændig vejrtrækning efter fødslen. Barnet øver stadig vejrtrækninger ved at trække fostervand ind og ud.
- Immunsystem: Moderens antistoffer overføres gennem moderkagen, hvilket styrker barnets immunforsvar mod infektioner i de første leveuger.
- Reflekser: Sutte-, gribe- og blinkerefleksen er fuldt udviklet. Barnet kan gribe om navlestrengen, sutte på fingre og reagere på lys og berøring.
- Søvn: Søvnmønstrene er nu tydelige, med REM-søvn (drømme) og dyb søvn. Barnet har mere regelmæssige vågne perioder og er begyndt at udvise tydelige døgnrytmer, ofte i takt med moderens aktivitet og hvile.
Uge 37: Moderens Krop
- Livmoder og mave: Livmoderen presser højt op under brystbenet, og maven føles tung og spændt. Barnet kan trykke mod ribben, mellemgulv og blære, hvilket giver hyppig vandladning og åndenød.
- Vægt og væske: Du har typisk taget 10–12 kg på. Hævede ben, fødder og hænder er almindeligt, især sidst på dagen.
- Plukveer: Kortvarige, uregelmæssige plukveer er normale. De aftager ved hvile og skal ikke være smertefulde.
- Fordøjelse: Tryk mod mavesækken kan give halsbrand og tidlig mæthedsfornemmelse. Spis små, hyppige måltider og hvil oprejst efter spisning.
- Søvn: Søvn kan være vanskelig pga. maveomfang, bevægelser og toiletbesøg. Puder under mave og ben kan give bedre komfort.
- Bækken og ryg: Lænd, hofter og bækken kan føles ømme. Blid bevægelse, varme og hvile hjælper. Et bækkenbælte kan aflaste ved behov.
Samspillet mellem mor og barn – biologisk harmoni i balance
Barnet reagerer tydeligt på berøring, lyd og bevægelse. Du kan mærke, at barnet følger rytmer – fx når du bevæger dig eller hviler. Den gensidige kontakt bliver mere konkret, og mange gravide oplever, at barnet “svarer” med bevægelser på gentagne stimuli.
I uge 37 fungerer mor og barn som et tæt forbundet biologisk system. Via moderkagen udveksles ilt, næring, hormoner og signalstoffer, som gør begge kroppe klar til den kommende fødsel.
Hormonel afstemning:
Moderkagen fungerer som et avanceret kommunikationsorgan. Den frigiver østrogen, der øger blodgennemstrømningen til livmoderen og gør livmodervæggen mere følsom over for oxytocin. Samtidig producerer både moderkagen og barnet små mængder prostaglandiner, som hjælper livmoderhalsen med at blive blødere.
Barnets egne binyrer begynder at producere mere kortisol, et hormon, der modner lungerne, leveren og stofskiftet, så barnet bedre kan klare overgangen til at trække vejret selv.
Energiopbygning:
Barnet bruger denne tid på at opbygge energi. I leveren lagres glykogen, der fungerer som brændstof i de første timer efter fødslen, hvor tilførslen af næring fra moderkagen ophører.
Samtidig danner barnet brunt fedt – et særligt fedtvæv, som omdanner energi til varme. Dette fedtlag gør barnet i stand til at holde sin temperatur stabil, også udenfor livmoderen.
Ilt og kredsløb:
Fosterets blod indeholder stadig føtalt hæmoglobin (HbF), som binder ilt stærkere end moderens hæmoglobin. Det sikrer, at barnet får tilstrækkelig ilt, selv når livmoderen trækker sig sammen, og blodgennemstrømningen midlertidigt falder.
Nervesystem og sanser:
Barnets nervesystem bliver mere organiseret, og hjernen udvikler komplekse forbindelser, som styrer bevægelse, vejrtrækningsøvelser og reflekser. Barnet reagerer tydeligt på din stemme, berøring og ændringer i din puls – og det lærer at genkende dine rytmer som tryghedssignaler.
Biologisk samhørighed:
Moderens og barnets hormoner påvirker hinanden gensidigt. Når du hviler, falder barnets puls og bevægelser, og når du er aktiv, øges ilttilførslen og bevægelserne bliver livligere. Denne indbyrdes tilpasning gør, at barnets kredsløb og nervesystem langsomt vænner sig til de rytmer, det vil møde udenfor livmoderen.
Råd og Opmærksomhed for Uge 37
• Hvis du ikke allerede har gjort det er det i denne uge du skal pakke fødetasken, i næste uge anses det som normalt at gå i fødsel, så de sidste “need to” ting skal på plads.
• Prøv at finde en balance imellem praktiske gøremål og hvile.
• Bevæg dig let for at aflaste ryg og bækken.
• Øv vejrtrækning og afspænding som forberedelse til fødslen.
Egenomsorgs øvelse
- Find et stille sted, hvor du kan sidde eller ligge behageligt. Læg eventuelt en hånd på maven.
- Luk øjnene og tag et par dybe, rolige vejrtrækninger. Mærk kontakten til kroppen og barnet.
- Sig stille for dig selv:
- “Jeg må være tryg.”
- “Jeg må tage mig godt af mig selv.”
- “Jeg må være tålmodig med mig selv og min krop.”
- Forestil dig nu, at disse ord strømmer fra dig til barnet i maven:
- “Må du være tryg.”
- “Må du føle kærlighed og sikkerhed.”
- Bliv i et par minutter, mærk varmen og nærværet mellem dig og barnet. Hvis tanker dukker op, bemærk dem uden at dømme, og før blidt opmærksomheden tilbage til vejrtrækningen og følelsen af kærlighed.
- Afslut med et par dybe vejrtrækninger, og åbn øjnene igen, når du føler dig klar.
Formål:
Øvelsen styrker både selvmedfølelse og nærvær, giver mental ro, og skaber en tidlig kontakt med barnet. Den minder dig om, at du allerede har ressourcer til at passe på dig selv og barnet – noget der kan være særlig vigtigt i de sidste uger af graviditeten.
Præsentation af forfatterne
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.
Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.
“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen
Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin
Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.
Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.
Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.
“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff
Læs mere om graviditet
Hvilken uge er vi i? | Blødning i graviditeten | Bækkenforandringer i din graviditet | Sovestillinger i graviditeten | Jern og blodprocent under graviditet | Halsbrand og sure opstød under graviditeten | Det gravide bækken | Bækkenstabiliserende øvelser til gravide | Vacciner til gravide | Hovedpinepiller i graviditeten | Naturlig igangsættelse af fødslen | Kosttilskud til gravide
