(33+0 til 33+6)
Indholdsfortegnelse
Barnet tager på – og kroppen gør sig klar
I uge 34 er barnet næsten fuldt udviklet, og de fleste organer fungerer nu. Hovedvægten ligger på vækst og modning, så barnet er klar til at leve uden for livmoderen. Du kan mærke, at kroppen begynder at forberede sig mere konkret på fødslen. Uge 34+0 er en milepæl for hvis barnets skulle melde sin ankomst vil man fra nu af ikke længere forsøge at stoppe fødslen. Barnet vil klare sig fint med lidt støtte de første uger.
Uge 34: Fosterets Udvikling
Fosteret vejer nu omkring 2200–2400 gram og måler cirka 44–45 cm fra hoved til hæl. Det vokser fortsat støt og lagrer fedt, som hjælper med at regulere kropstemperaturen efter fødslen.
- Hud og fedt: Huden er nu glat, og den tidligere røde tone bliver mere rosa, efterhånden som underhudsfedtet øges. Lanugohårene er næsten væk, men en smule kan stadig ses på skuldre, ryg og ører.
- Bevægelse: Du mærker tydelige bevægelser, men de kan føles anderledes – mere som stræk og skub, da pladsen nu er begrænset. Du kan genkende små fødder, albuer eller numse, når barnet ruller sig rundt.
- Stillingen: De fleste børn ligger nu med hovedet nedad. Hvis ikke, er der stadig tid til, at det vender sig af sig selv.
- Lunger: Lungerne er næsten modne og producerer tilstrækkeligt surfaktant til at understøtte selvstændig vejrtrækning.
- Hjerne og nervesystem: Hjernen vokser fortsat hurtigt, og reflekserne – såsom sutte- og griberefleksen – er veludviklede. Barnet reagerer på både lyd, lys og berøring.
- Søvn: Søvnmønsteret bliver mere stabilt. Barnet veksler nu mellem dyb søvn, REM-søvn og vågne perioder.
Uge 34: Moderens Krop
Kroppen er på overarbejde, men også i fin balance. Du mærker tydeligt, at graviditeten går ind i sin afsluttende fase.
- Livmoder og mave: Livmoderen når nu op til brystbenet, og maven kan føles tung og spændt. Mange oplever, at barnet trykker mod ribben, mellemgulv eller blære.
- Vægt og væske: Vægtstigningen ligger typisk omkring 9–12 kg. Hævede ben og fødder er almindeligt, især sidst på dagen.
- Plukveer: De kan være kraftigere nu og mærkes som kortvarig hårdhed i maven. De skal dog aftage ved hvile og ikke være smertefulde.
- Fordøjelse: Trykket på mavesækken kan give halsbrand eller tidlig mæthedsfornemmelse. Spis små måltider og hvil oprejst efter spisning.
- Søvn: Søvn kan være vanskelig – hyppige toiletbesøg, bevægelser fra barnet og maveomfang gør det udfordrende. En pude under maven og mellem benene kan hjælpe.
- Bækken og ryg: Lænd og bækken kan føles belastet. Blid bevægelse, varme og hvile er godt, og et bækkenbælte kan aflaste ved behov.
Samspillet imellem dig og baby
Barnet er nu fuldt opmærksomt på din rytme. Din vejrtrækning, stemme og puls virker beroligende og skaber genkendelig tryghed. Mange oplever nu, at barnet reagerer, når man kærtegner maven, eller at det har faste tidspunkter, hvor det er mest aktivt.
Når du taler eller synger for barnet, stimuleres dets hørelse og hukommelse – lydene vil være velkendte efter fødslen.
Råd og Opmærksomhed for Uge 34
I denne uge kan det være en god idé at begynde at tænke over din fødeplan på hospitalet. Fødeplanen handler ikke om at styre fødslen, men om at gøre dine ønsker og behov tydelige for dig selv, din partner og personalet. Det kan være små eller store valg – alt fra smertelindring og medicinske procedurer til hvordan du gerne vil opleve fødslen, og hvilke støtteressourcer du ønsker omkring dig.
Ting du kan reflektere over inden fødeplanen:
- Har du præferencer for smertestillende behandling, eller ønsker du at prøve uden?
- Er der standardprocedurer, du vil sige ja eller nej til?
- Er der særlige psykiske behov, fx behov for ro, musik, tryghed fra partner eller personale?
- Er der fysiske behov, fx bestemte fødestillinger, støtte til bækkenet, puder eller bevægelsesfrihed?
- Hvordan vil du kommunikere dine ønsker under fødslen, hvis veerne tager overhånd?
Ugens refleksionsøvelse – Klarhed til fødeplanen
Sæt dig et roligt sted med papir og pen, eller brug en note på telefonen. Tag et par dybe vejrtrækninger, og svar ærligt på følgende spørgsmål:
- Hvilke tre ting er vigtigst for mig under fødslen?
- Hvilken form for støtte hjælper mig mest til at føle ro og tryghed?
- Hvilke ting vil jeg absolut kommunikere til personalet, hvis jeg føler ubehag eller behov for hjælp?
Formålet er ikke at lave en færdig plan endnu, men at få skabt klarhed over dine behov og ønsker, så du er bedre forberedt, når du i næste uge skal udfylde selve fødeplanen sammen med jordemoder eller på hospitalet.
Ugens egenomsorg
Giv dig selv en fridag hvis det er muligt og gør præcis det du har lyst til, uanset om det er at være derhjemme og spise noget du virkelig godt kan lide. Eller gå ud med en veninde eller få en massage. Hvis du ikke er gået på barsel kan det være en dag efter arbejde eller en weekend dag.
Det lyder banalt men du er så højgravid nu og har været det så længe, det er blevet naturligt for dig at tænke på din baby først, og sådan skal det være. Men indenfor rammerne af din graviditet kan det være ret givende at mærke efter og gøre noget godt for sig selv
Præsentation af forfatterne
Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Solveig er autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Hun blev uddannet i København i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler gennem sin tid på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Solveig har siden arbejdet i fertilitetsklinik og siden 2019 i lægepraksis med speciale i kvinders reproduktive sundhed.
Hun er drevet af at skabe trygge rum og meningsfulde møder for alle kvinder – og brænder særligt for rådgivning om prævention, graviditet og kvindens hormonelle liv. Hun står bag idéen og visionen i Praksisjordemoder.dk, hvor jordemoderfaglighed og praksis samarbejder om at tilbyde fagligt stærke og nærværende ydelser.
“Hver ting til sin tid – og det er dit valg”
— Solveig Thagaard Pedersen
Alexander Tetzlaff, Speciallæge i almen medicin
Alexander er speciallæge i almen medicin og administrerende partner i Praksissamarbejde P/S. Med over 14 års erfaring som praktiserende læge har han opbygget en solid ekspertise inden for både diagnostik og helhedsorienteret patientpleje – særligt i relation til kvindesundhed.
Han har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralydsscanning i almen praksis, og hans klinik Lægerne på Strøget har siden været pionerer inden for diagnostisk anvendelse af ultralyd i primærsektoren.
Alexander arbejder målrettet for at gøre faglighed og tilgængelige sundhedstilbud til en naturlig del af hverdagen – og brænder især for at skabe trygge og kvalificerede rammer for kvinder gennem hele livet.
“Kvindesundhed kræver specialisering – også i almen praksis”
— Alexander Tetzlaff
Læs mere om graviditet
Hvilken uge er vi i? | Blødning i graviditeten | Bækkenforandringer i din graviditet | Sovestillinger i graviditeten | Jern og blodprocent under graviditet | Halsbrand og sure opstød under graviditeten | Det gravide bækken | Bækkenstabiliserende øvelser til gravide | Vacciner til gravide | Hovedpinepiller i graviditeten | Naturlig igangsættelse af fødslen | Kosttilskud til gravide
