← Oversigt

Gravid uge 7 – barnets udvikling og stærkere symptomer

Fagligt gennemgået Praksisjordemoder
Uge 7 ud af 42

1. trimester
2. trimester
3. trimester

7
7+0 – 7+6 Graviditetsuge
1cm ved 7+0
Fosterets størrelse

Fosterets vægt
🫐

Udgivet: Sidst opdateret: Fagligt gennemgået af

Små arme og ben tager form

Embryoet er nu ca. 1 cm – omtrent på størrelse med et blåbær. Arm- og benknopper bliver tydeligere, vigtige organer som lever og mave begynder at dannes, og navlestrengen fungerer nu og transporterer næring og affaldsstoffer mellem dig og barnet.

Kvalmen er ofte på sit højeste i uge 7. Det skyldes de stigende hormonniveauer – og det er faktisk et godt tegn. Har du det rigtig skidt, kan en tidlig tryghedsscanning give ro i sindet.

Embryoets udvikling i uge 7

  • Hjerne og nervesystem: Hjernen vokser hurtigt og primære hjerneanlæg dannes. Nervesystemet begynder at sende de første impulser.
  • Ansigtstræk: Små næsebor dannes, øjenlinsen begynder at udvikle sig og ørerne former sig som små folder på siden af hovedet.
  • Lemmer: Arm- og benknopper vokser, og de første anlæg til fingre og tæer begynder at danne sig – de ligner små padleformede udvækster.
  • Organudvikling: Hjertet er nu opdelt i højre og venstre kammer og slår i en jævn rytme. Lunger, tarm og nyrer fortsætter med at udvikle sig. Leveren begynder at danne røde blodlegemer.

Risiko for spontan abort i uge 7

I uge 6 er risikoen for spontan abort ca. 4 % uden scanning. Er der set hjerteblink, falder risikoen til ca. 1–3 %. Er der set en normal blommesæk (2–6 mm) uden hjerteblink endnu, er risikoen ca. halveret.

De vigtigste faktorer der påvirker risikoen i uge 7:

  • Hjerteblink set ved scanning — reducerer risikoen med ca. 75–80 % (Tong et al. 2008)
  • Moderens alder — risikoen er lavest ved 25–29 år og stiger markant efter 35 år
  • Tidligere spontane aborter — øger risikoen moderat
  • Rygning — øger risikoen moderat

Vil du se et estimat tilpasset din specifikke situation? Brug vores beregner for risiko for spontan abort — den tager hjerteblink, blommesæk, alder og øvrige faktorer med.

Er du bekymret for din graviditet?
En scanning kan ofte give dig svar – se hjerteblink, bekræft at graviditeten sidder rigtigt og vurder moderkagens placering.
Tidlig scanning
Uge 5+0 til 13+6 · Fra 395 kr.
Book her

Hvad sker der i din krop?

Uge 7 er for mange den hårdeste uge symptommæssigt. Hormonniveauerne er på vej mod toppen:

  1. Træthed: Kroppen arbejder hårdt – det er vigtigt at hvile og tage tingene roligt.
  2. Kvalme og opkast: Morgenkvalmen kan opstå på alle tider af døgnet. Fokuser på små hyppige måltider frem for at følge kostrådene slavisk.
  3. Ømme bryster: Hormonelle ændringer giver hævelse og ømhed – det kan være tid til en støttende graviditetsbh.
  4. Hyppig vandladning: Den voksende livmoder presser på blæren.
  5. Humørsvingninger: Helt normalt – hormoner og en stor psykologisk omvæltning.
  6. Murren i underlivet: Livmoderen vokser og retter sig ud – det mærkes som lette menstruationssmerter og er helt normalt.

Samspillet mellem mor og embryo

  • Følelsesmæssig forbindelse: Mange bruger en masse energi bare på at klare dagen i uge 7. Det kan give et hak i glæden – men det betyder ikke at du ikke knytter dig til barnet. Første trimester er svingninger mellem glæde og bekymring helt normalt. Nu skal hverdagen landes som gravid.
  • Hormonal kommunikation: hCG, østrogen og progesteron fortsætter med at stige og understøtter graviditeten – og giver dig alle symptomerne.
  • Næringsudveksling: Moderkagen begynder at overtage produktionen af nogle hormoner og sikrer at embryoet får næring og ilt.
  • Immunsystem: Din krop fortsætter med at tilpasse sig immunologisk – balancen mellem at beskytte dig og ikke angribe embryoet.

Råd og opmærksomhed

  • Kost ved kvalme: Spis det du kan. Husk at det er vigtigere at få spist end at følge alle anbefalingerne. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger når du har det bedre.
  • Graviditetsvitaminer: Tag dem dagligt – folinsyre er stadig vigtig. Læs om anbefalede kosttilskud.
  • Hvil: Træthed er normalt og et tegn på at kroppen arbejder.
  • Kontakt læge ved: Kraftige smerter, blødning eller andre bekymrende symptomer.

🌿 Jordemoderens råd

Uge 7 er for mange den uge hvor det går op for dem hvor meget graviditeten fylder – fysisk og mentalt. Kvalmen, træthed og alle tankerne kan gøre det svært bare at passe sin hverdag.

Mit råd er simpelt: sænk barren. Du behøver ikke præstere normalt lige nu. Du behøver ikke spise perfekt. Du behøver ikke føle dig lykkelig hele tiden. Det her er hårdt – og det er okay at synes det er hårdt, selvom det også er noget du ønsker. Første trimester er force majeure, du skal bare gøre det der skal til for at klare dig igennem, også selvom det betyder at du går i seng kl 20 og sover til kl 8. Det bliver bedre, bare rolig. Lige nu sker der bare så meget i kroppen at de fleste føler sig helt maste.

Solveig, Praksisjordemoder

Fagligt gennemgået af

Solveig Thagaard Pedersen Autoriseret jordemoder
Alexander Tetzlaff Speciallæge i almen medicin
Cookie-indstillinger