Hjertet slår – og ansigtstræk tager form
Du er nu omtrent en måned henne. Embryoet har udviklet sig fra et blastocyst-stadie til en lille struktur med et hjerte der begynder at slå – og de første ansigtstræk er ved at forme sig.
Hjerteblinket kan ofte ses ved en tidlig tryghedsscanning fra uge 6+0. Med de små naturlige afvigelser der kan være, er det dog mere sikkert at vente til uge 6+3 eller derefter.


Embryoets udvikling i uge 6
Fosteret er ca. 4–6 mm – og der sker meget på én gang:
- Hjertebanken: Hjertet begynder at slå – først langsomt, og i løbet af få dage øges pulsen til ca. 160 slag i minuttet.
- Nervesystemet: Neuralrøret lukker – et kritisk skridt i dannelsen af hjerne og rygmarv. Det er præcis derfor folinsyre er så vigtig netop nu.
- Gællebuer: Disse små folder på hver side af halsen bliver senere til kæber, hals og de indre ører.
- Organudvikling: Arme og ben begynder at tage form som små knopper. Ører og øjne dannes, og vigtige indre organer som lever, nyrer og lunger er i gang.
- Moderkagen: Navlestrengen og moderkagen udvikler sig og begynder at fungere som livline mellem dig og embryoet. Læs mere om hvordan moderkagen udvikler sig.
Risiko for spontan abort i uge 6
I uge 6 er risikoen for spontan abort ca. 9–14 % uden scanning. Er der set hjerteblink, falder risikoen til ca. 1–4 %. Er der set en normal blommesæk (2–6 mm) uden hjerteblink endnu, er risikoen ca. halveret.
De vigtigste faktorer der påvirker risikoen i uge 6:
- Hjerteblink set ved scanning — reducerer risikoen med ca. 75–80 % (Tong et al. 2008)
- Moderens alder — risikoen er lavest ved 25–29 år og stiger markant efter 35 år
- Tidligere spontane aborter — øger risikoen moderat
- Rygning — øger risikoen moderat
Vil du se et estimat tilpasset din specifikke situation? Brug vores beregner for risiko for spontan abort — den tager hjerteblink, blommesæk, alder og øvrige faktorer med.
Overblik – uge 6
| Kategori | Information i uge 6 |
|---|---|
| 🌱 Fosterets størrelse | Ca. 4–6 mm |
| ❤️ Hjerteaktivitet | Hjertet begynder at slå |
| 🧠 Udvikling | Neuralrøret lukker, første organer dannes |
| 🤰 Typiske symptomer | Kvalme, træthed, ømme bryster, humørsvingninger |
| ⚠️ Vigtige tegn | Pletblødning kan være normalt – kontakt ved kraftige smerter |
| 📅 Scanning | Hjerteblink kan ses ved tryghedsscanning fra 6+0 |
| 🍽️ Kostråd | Folinsyre, jern og protein anbefales dagligt |
| 🛌 Velvære | Hvile og ro – lyt til kroppen |
Scanningsbilleder fra uge 5–6






Hvad sker der i din krop?
Hormonniveauerne stiger kraftigt – hCG, østrogen og progesteron – og det mærker du. Mange oplever:
- Træthed – kroppen arbejder på højtryk
- Ømme og spændte bryster
- Hyppig vandladning
- Humørsvingninger
- Kvalme – med eller uden opkast, på alle tider af døgnet
- Murren i underlivet – livmoderen vokser og tilpasser sig
Det er helt normalt at føle sig både glad og overvældet. Hvis kvalmen er slem – fokuser på små hyppige måltider frem for at følge kostrådene slavisk. Det vigtigste er at få spist.
Samspillet mellem mor og embryo
- Følelsesmæssig forbindelse: Uvirkelighed og surrealisme er følelser mange nikker genkendende til. Verden ses igennem en ny brille – det kan være berusende og bekymrende på samme tid. Kringler du fødselsdagsfesten, bærer du på den skønneste hemmelighed.
- Hormonal kommunikation: hCG fra moderkagen signalerer til kroppen om at opretholde graviditeten og hæmmer menstruationscyklussen.
- Næringsudveksling: Moderkage og navlestreng fungerer nu som livline – ilt og næring overføres fra dit blod til embryoet, affaldsstoffer tilbage.
- Immunologisk balance: Din krop tilpasser sig immunologisk for at beskytte embryoet uden at angribe det.
Råd og opmærksomhed
- Kost: Fokuser på at få spist frem for at følge regler slavisk hvis kvalmen er slem. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger når du har det bedre.
- Folinsyre: Tag graviditetsvitaminer dagligt – neuralrøret lukker netop nu. Læs om anbefalede kosttilskud.
- Let motion: Gåture og stræk – lyt til kroppen.
- Hvil: Træthed er normal og et tegn på at kroppen arbejder.
- Kontakt straks ved: Kraftig blødning eller kraftige smerter.
Tryghedsscanning hos Praksisjordemoder
Vores tidlige tryghedsscanning (uge 5+0–7+0) giver dig mulighed for at:
- Bekræfte graviditeten i livmoderen
- Se hjerteblink fra uge 6+3
- Få en foreløbig terminsberegning og stille spørgsmål til jordemoderen
Ofte stillede spørgsmål – uge 6
Typisk fra uge 6+0 til 7+0 ved tryghedsscanning. Med naturlige afvigelser i beregningen anbefaler vi at vente til mindst 6+3 for det sikreste resultat.
Let tegnblødning kan forekomme og er ikke nødvendigvis farligt. Kontakt jordemoder eller læge ved tvivl, kraftigere blødning eller smerter.
Nogle oplever lindring med B6-vitamin (ofte 60 mg/dag). Tal med din læge inden du starter – og husk at det vigtigste er at få spist, ikke at følge reglerne slavisk når kvalmen er slem.
Det er op til dig. Mange venter til efter uge 12 når risikoen for spontan abort falder markant – men der er ingen regler. Fortæl det til dem du har brug for at støtte dig uanset hvad der sker.
Det offentlige tilbyder nakkefoldsscanning i uge 11–14 og misdannelsesscanning i uge 18–22. Du kan tilkøbe tidlig tryghedsscanning privat fra uge 5+0.
Nej. Ultralyd er en sikker og smertefri metode der har været brugt i mange år.
Ved kraftig blødning, ingen hjerteblink ved forventet tidspunkt, eller kraftige smerter. Er du i tvivl – ring altid.
🌿 Jordemoderens råd
Uge 6 er den uge hvor mange for alvor mærker at kroppen er i gang. Kvalmen, træthed, og alt det der følger med – det er faktisk gode tegn. Hormoner der virker.
Og så er der hjerteblinket. For mange par er det det første øjeblik det bliver virkeligt. Et lille blink på en skærm – og så er der ingen tvivl mere. Selv efter mange år er det stadig et magisk øjeblik at se, og dele med jer.
– Solveig, Praksisjordemoder


