← Oversigt

Gravid uge 11 – nakkefoldsscanning nærmer sig

Fagligt gennemgået Praksisjordemoder
Uge 11 ud af 42

1. trimester
2. trimester
3. trimester

11
11+0 – 11+6 Graviditetsuge
4-5cm
Fosterets størrelse
8 gram
Fosterets vægt
På størrelse med en figen
På størrelse med en figen

Udgivet: Sidst opdateret: Fagligt gennemgået af

Fingre, tæer og knogler

Fosteret vokser hurtigt og er nu ca. 4–5 cm. Fingre og tæer er adskilte, og de første knogler begynder at hærdne. Kønsorganerne udvikler sig – men det er endnu for tidligt at kende kønnet. Det kan du først finde ud af ved en kønsscanning fra uge 14.

Er du nået til uge 11 nærmer nakkefoldsscanningen sig – den tilbydes i uge 11–14 og er din første store offentlige scanning.

Fosterets udvikling i uge 11

Fosteret er nu ca. 4–5 cm og vejer ca. 7 gram:

  1. Ansigt: Næse, læber og øjenlåg bliver mere udtalte. Øjnene sidder stadig tæt på hinanden.
  2. Lemmer: Arme og ben er mere proportionale. Fingre og tæer er fuldt adskilte og fosteret laver små bevægelser med lemmerne.
  3. Indre organer: Lever, nyrer, tarm og hjerne er udviklede og begynder at fungere mere effektivt. Leveren producerer galde og tarmene bevæger sig ind i bughulen.
  4. Hjerte: Fuldt udviklet og slår 120–160 gange i minuttet – tydeligt synligt ved nakkefoldsscanningen.
  5. Knogler: Brusk omdannes til knoglevæv og styrker skeletstrukturen.

Risiko for spontan abort i uge 11

I uge 6 er risikoen for spontan abort ca. 1 % uden scanning. Er der set hjerteblink, falder risikoen til ca. <1 %. Er der set en normal blommesæk (2–6 mm) uden hjerteblink endnu, er risikoen ca. halveret.

De vigtigste faktorer der påvirker risikoen i uge 11:

  • Hjerteblink set ved scanning — reducerer risikoen med ca. 75–80 % (Tong et al. 2008)
  • Moderens alder — risikoen er lavest ved 25–29 år og stiger markant efter 35 år
  • Tidligere spontane aborter — øger risikoen moderat
  • Rygning — øger risikoen moderat

Vil du se et estimat tilpasset din specifikke situation? Brug vores beregner for risiko for spontan abort — den tager hjerteblink, blommesæk, alder og øvrige faktorer med.

Hvad sker der i din krop?

  1. Kvalme: For de fleste letter det ikke endnu – det sker typisk gradvist fra uge 12–16. Men for nogen begynder det at aftage nu. Læs om lindring af graviditetskvalme.
  2. Træthed: Fortsat normalt – kroppen bruger ekstra energi på fosteret. Hvil når du kan.
  3. Ømme bryster: Fortsat ømhed og hævelse på grund af hormonelle forandringer.
  4. Hyppig vandladning: Livmoderen vokser og presser på blæren.
  5. Humørsvingninger: Stadig normalt og forventeligt.

Samspillet mellem mor og foster

  • Hormonal kommunikation: hCG, østrogen og progesteron opretholder graviditeten og sikrer at livmoderslimhinden forbliver næringsrig.
  • Næringsudveksling: Moderkagen overfører ilt og næring fra dit blod til fosteret og fjerner affaldsstoffer. Drik rigeligt vand og spis varieret for at støtte processen.
  • Immunsystem: Immunforsvaret tilpasser sig for at beskytte fosteret. Vask hænder regelmæssigt og undgå smitsomme sygdomme.
  • Bevægelse: Fosteret bevæger sig – du kan ikke mærke det endnu, men det er et godt tegn på at musklerne udvikler sig.

Råd og opmærksomhed

  • Find din rytme: Du nærmer dig afslutningen på første trimester. Trætheden og kvalmen kan stadig være der – men ofte i aftagende grad. Giv kroppen lov til at lande.
  • Mad med mening: Lyt til dine smagslyster og kombiner farverige grøntsager, fuldkorn og gode proteiner. Husk vitaminer og jerntilskud.
  • Vand og velvære: Hav en vandflaske inden for rækkevidde. Kæmper du med forstoppelse kan ekstra væske, fibre og let bevægelse hjælpe – evt. suppleret med magnesia.
  • Ro i tankerne: Bekymringer om nakkefoldsscanningen er normale. Husk at komplikationer er sjældne – men det er naturligt at bekymringen opstår nu. Tal med nogen du stoler på.
  • Tid til forbindelse: Følelsen af at “jinxe” graviditeten ved at fortælle om den eller glæde sig er meget almindelig. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – gør det i dit eget tempo.

🌿 Jordemoderens råd

Uge 11… Nu nærmer er den første tredjedel af graviditet snart gået, og man kan stadig ikke se at du er gravid. 1. trimesterscanningen er rundt om hjørnet og mange bliver bekymrede for om alt er som det skal være. For første gang konfronteres du med muligheden for at noget kan være galt, det er meget ubehageligt.

Hold fast i at de fleste undersøgelser viser at alt er som det skal være og at det er langt mere sandsynligt at alt er som det skal være end det omvendte.

– Solveig, Praksisjordemoder

Fagligt gennemgået af

Solveig Thagaard Pedersen, jordemoder
Autoriseret jordemoder og medstifter af Praksisjordemoder.dk. Uddannet i 2010 og har assisteret ved mere end 500 fødsler. Arbejder med graviditet, fertilitet og kvinders reproduktive sundhed i praksis.

Alexander Tetzlaff, speciallæge i almen medicin
Speciallæge i almen medicin med mere end 14 års erfaring. Har været blandt de første i Danmark til at indføre ultralyd i almen praksis.


Overvejer du scanning i din graviditet?

Ønsker du ekstra tryghed eller en konkret vurdering i din graviditetsuge, kan du læse mere om vores scanninger her:

Cookie-indstillinger