København
&
Hillerød

0,-


Pris kr. 0,- i vores klinikker – du betaler kun for spiral eller medicin.

(Hvis du ikke har sundhedskort er der egen betaling)

Henvisning – ikke nødvendigt

  1. Det kræver ikke henvisning at få vejledning om prævention. Du kan henvende dig til egen læge, og hos Praksisjordemoder eller tilsvarende. Vi anbefaler at du får vejledning om prævention i en lægeklinik.
  2. Du kan booke en tid her online eller ringe til en af vores lægeklinikker som er sammen om Praksisjordemoder.

Hormonbaserede præventionsmidler

  1. P-piller:
    • Kombinerede p-piller (indeholdende både østrogen og gestagen).
    • Mini-piller (indeholdende kun gestagen).
  2. P-plaster:
    • Et plaster, der frigiver hormoner gennem huden.
  3. P-ring:
    • En fleksibel ring, der indsættes i skeden og frigiver hormoner.
  4. Hormonspiral:
    • En lille T-formet enhed, der indsættes i livmoderen og frigiver gestagen.
  5. Hormonindsprøjtning:
    • En injektion, der gives hver tredje måned og indeholder gestagen.
  6. P-stav:
    • En lille stav, der indsættes under huden på overarmen og frigiver gestagen.

Barrieremetoder

  1. Kondom:
    • Mandligt kondom: Et tyndt gummihylster, der rulles på penis.
    • Kvindeligt kondom: En pose, der indsættes i skeden.
  2. Pessar:
    • En kopformet enhed, der indsættes i skeden og dækker livmoderhalsen.

Naturlige metoder

  1. Fertilitetsbevidsthed:
    • Overvågning af kroppens naturlige cyklussignaler (temperatur, cervikalslim) for at undgå samleje under fertile perioder.
  2. Afbrudt samleje (coitus interruptus):
    • Tilbagetrækning af penis før sædafgang.

Langvarige reversible præventionsmidler

  1. Spiral:
    • En T-formet enhed, der indsættes i livmoderen og frigiver kobber eller hormoner for at forhindre sædceller i at befrugte ægget, og gøre slimhinden i livmoderen uimodtagelig for et befrugtet æg.

Permanente metoder (sterilisation)

  1. Sterilisation af kvinder (tubal ligation):
    • Lukning eller afbrydelse af æggelederne.
  2. Sterilisation af mænd (vasektomi):
    • Afbrydelse af sædlederne.

I


Kobberspiralen er en populær form for nødprævention, der er effektiv og nem at bruge. Den fungerer ved at forhindre sædceller i at nå ægget og kan anvendes i op til fem dage efter ubeskyttet samleje. Det er vigtigt at bemærke, at jo tidligere kobberspiralen indsættes efter samleje, desto mere effektiv er den. Mange kvinder vælger denne metode på grund af dens langsigtede effektivitet og lavere hormonelle påvirkninger sammenlignet med hormonbaserede præventionsmetoder. Prævention er essentiel for at undgå uplanlagte graviditeter.

Kobberspiralen er ikke bare en nødpræventionsmetode; den kan også anvendes som en langvarig præventionsløsning. Det er en T-formet enhed, der indsættes i livmoderen af en kvalificeret sundhedsperson. Den frigiver små mængder kobber, som skaber en ugunstig miljø for sædceller, hvilket forhindrer befrugtning. Mange kvinder vælger kobberspiralen, fordi den kan være effektiv i op til 10 år, hvilket gør den til en økonomisk løsning på lang sigt.

Hormonbaserede præventionsmidler som p-piller og plaster kan også være en del af diskussionen om prævention. Det er værd at overveje, hvordan disse metoder fungerer. For eksempel arbejder p-piller ved at regulere hormonniveauer i kroppen, hvilket kan forhindre ægløsning og ændre livmoderhalsslim for at gøre det sværere for sædceller at nå ægget. Det er vigtigt for kvinder at overveje deres personlige sundhedshistorie, når de vælger en præventionsmetode, da nogle metoder kan have bivirkninger, der ikke er ønskede.

Barrieremetoder som kondomer er også en god mulighed for dem, der ønsker at beskytte sig mod både graviditet og seksuelt overførte infektioner (STI’er). Mandlige kondomer er let tilgængelige og kan bruges i de fleste situationer, mens kvindelige kondomer giver kvinder mulighed for at tage kontrol over prævention. Det er vigtigt at bruge disse metoder korrekt for at sikre maksimal effektivitet.

Naturlige metoder til prævention er også værd at overveje, især for dem, der ønsker at undgå hormonelle eller invasive metoder. Disse metoder involverer ofte at overvåge kroppens cyklus og undgå samleje under de mest frugtbare dage. Selvom de kan være effektive, kræver de en god forståelse af kroppens cyklus og disciplin for at overvåge og registrere ændringer korrekt.

Langvarige reversible præventionsmidler som kobberspiraler og hormonspiraler tilbyder en praktisk mulighed for kvinder, der ønsker at have kontrol over deres fertilitet uden at skulle tænke på daglig prævention. Disse metoder kræver kun indgreb én gang hver 3-10 år, afhængigt af typen af spiralen, hvilket er ideelt for kvinder, der ønsker en bekvem løsning.

Permanente metoder som sterilisation er en vigtig overvejelse for kvinder, der er sikre på, at de ikke ønsker at få børn i fremtiden. Disse metoder bør overvejes grundigt, da de kræver en permanent beslutning om fertilitet. Det er vigtigt at diskutere denne mulighed med en sundhedspersonale for at forstå fordele og ulemper ved proceduren.

Det er altid en god idé at tale med en sundhedspersonale for at finde den mest passende præventionsmetode for dine individuelle behov. Uanset om det er nødprævention eller en langsigtet løsning, er det vigtigt at få den rette vejledning og information.

Prævention er ikke kun en personlig beslutning, men også en vigtig del af kvinders sundhed. Det er vigtigt at forstå, hvilke præventionsmetoder der er tilgængelige, og hvordan de fungerer.

Når man overvejer prævention, er det vigtigt at diskutere forskellige metoder med en sundhedsperson. Hver type prævention har sine fordele og ulemper, som skal vurderes nøje.

Derfor er det vigtigt at vælge den bedste præventionsmetode, der passer til ens livsstil og helbred.

Prævention kan være en kompleks beslutning, men med den rette information kan kvinder træffe informerede valg.

Det er vigtigt at have åbne samtaler om prævention for at sikre, at valg er baseret på fakta og ikke frygt.

At vælge den rigtige præventionsmetode kan gøre en stor forskel for personlige sundhed og velvære.

Det er også vigtigt at overveje, hvordan hver type prævention kan påvirke ens liv på kort og lang sigt.