Det kan være en stor følelsesmæssig belastning at forsøge at blive gravid uden held. Hvis du ikke bliver gravid og har prøvet i et stykke tid, kan det være relevant at søge hjælp. Men hvornår er det tid til at tage kontakt til din egen læge? Her gennemgår vi de officielle anbefalinger for fertilitetsudredning.

Hvad skal der til for at blive henvist videre til udredning?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du søger fertilitetsudredning, hvis du:

  • Har uregelmæssige menstruationer – Især hvis du har lange cykli med over 35 dage imellem.
  • Har prøvet at blive gravid i ét år uden held – Det gælder, hvis du har haft regelmæssigt, ubeskyttet sex.
  • Er over 35 år – Hvis du er 35 år eller ældre, kan det være en god idé at søge hjælp allerede efter et halvt år, da fertiliteten naturligt falder med alderen.
  • Har kendte fertilitetsproblemer – Hvis du allerede ved, at du har en tilstand, der kan påvirke din evne til at blive gravid (f.eks. PCOS, endometriose, tidligere underlivsinfektioner eller uregelmæssig menstruation), kan du med fordel søge hjælp tidligere.

Skal du gøre noget, inden du søger hjælp til fertilitetsudredning?

  • Tjek din rubella-vaccination (mod røde hunde) – Hvis du ikke er immun, kan du blive vaccineret, da sygdommen kan være farlig for fosteret.
  • Start med folinsyre – Det anbefales, at du tager 400 mikrogram folinsyre dagligt, allerede inden du bliver gravid, for at reducere risikoen for fosterskader.
  • Hold øje med din cyklus – Hvis du ikke allerede gør det, kan det være en god idé at notere dine menstruationer og eventuelle tegn på ægløsning.

Du er ikke alene

Hvis du oplever udfordringer med at blive gravid, er du langt fra alene. Omkring hvert sjette par oplever fertilitetsproblemer, men heldigvis findes der mange muligheder for hjælp.

Læs også indlægget: Henvisning til fertilitetsudredning.


Relaterede indlæg